AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I N G V A L E U R L A R S E N

Tanke - kun higed frem og naaed’ det tilsidst. - Nu rige Minder om hans Grav sig sanke«.190 Midt på afdeling L findes revyskuespilleren William Gerners grav. Den store granitsten med det stærkt fremtrædende portræt­ relief i bronze på en blank overflade er rejst af venner og vel­ yndere. Den folkekære komiker fik en kolossal begravelse i over­ værelse af en utallig menneskeskare. Det går vel som regel sådan, at dersom et menneske selv vælger sin grav på en bestemt kirkegård, så bliver han også begravet der. Men ikke altid. Een er der, som gerne ville have været begravet på Assistens Kirkegård, men ikke blev det. Det er Worm, som i juli 1836 myrdede en af Københavns kendteste originaler, litteraten Tønder, i hans bolig i Nyhavn. Sagen vakte uhyre opsigt, dels fordi alle kendte Tønder, dels - og navnlig - fordi morderen var ung, smuk og med virtuositet anslog de sentimentale strenge. Han var udtalt psykopat, ville først og fremmest lægges mærke til og holde interessen for sig selv i live. Derfor digtede han uafbrudt nye for­ klaringer på sit forhold til den myrdede og udslyngede fantastiske påstande, bl. a. at han skulle have stået i forhold til sin moder, og at mordet på Tønder var begået af hans fader. En lækker­ bisken for moderne psykoanalytikere! Mordets brutalitet fordunk- ledes af morderens charme. Da dødsdommen var faldet, besnæ­ rede Worm ganske fængselspræsten, bl. a. ved sit digteriske talent - og damerne reagerede naturligvis på stribe, sendte ham blomster og sagde: »Det er umuligt, at man vil henrette et saa smukt ungt Menneske, som har skrevet saa dejlige Vers i Commissionstiden- den, bare fordi han har qualt den ækle Tønder«. Samtidig arbej­ dede han på anden måde for sin sag, lod sin gamle mor gøre knæ­ fald for Frederik V I, og spekulerede i aktualiteter som den nyligt hjemvendte Thorvaldsen, hvem han tiggede om at gå i forbøn for sig, og hvem det lykkedes ham at skaffe en søvnløs nat. Intet

142