AssistensKirkegård_1760-1960

HE NN I NG V A L E U R L A R S E N

betaling, og et reskript bestemte i 1828, at de efterladte gennem Statstidende skulle adviseres om, at gravstedet måtte fornyes se­ nest et år efter meddelelsen. Over de ligsten, der ikke fornyedes, skulle der indsendes en fortegnelse med beskrivelse til Danske Kancelli, og var monumentet værdifuldt eller den afdødes fortje­ nester særlig store, kunne der gøres undtagelse fra reglen om sløjf­ ning efter 20 års forløb. Det var biskop Munter, der havde fore­ slået de berømte mænds mindesmærker fredede, medens Kunst­ akademiet bad for de smukke monumenter, og Kancelliet fulgte forslagene, »thi det Offentlige maae have Interesse for at bevare saadanne Gravminder, som enten ere satte for særdeles udmær­ kede Mænd, eller som have et sær betydeligt Kunstværd, og det vilde være anstødeligt, om slige Monumenter, fordi de sædvanlige 20 Aar ere udløbne, skulde bortføres fra Kirkegaarden og sælges.« Ikke sandt? Man tager hatten af for Kancelliet. Der indførtes i øvrigt moderation i betalingen ved fornyelsen af gravsteder, men bestemmelsen gjaldt foreløbig kun Assistens Kirkegård. - Allerede året efter reddedes ved de nye bestemmelser overpræsident v. d. Ostens og legatstiftersken madam Hoffmanns grave fra tilintet­ gørelse. Som det gentagne gange er påvist, blev gravene dog ofte for­ sømt. Der var jo intet at stille op for det offentlige, så længe de efterlevende endnu ejede gravstedet. Desuden ville kirkegården selv have privilegium på vedligeholdelse og klagede f. eks. i 1852 over private gartnere, der tilbød at tage sig af dette. Forholdene ordnedes først efter kommunens overtagelse af kirkegården.201 I 1889 vedtog Borgerrepræsentationen, at Begravelsesvæsenet kunne overtage gravsteder på længere frist og så lade graverne vedligeholde dem - herunder gravmælerne. De indbetalte beløb indgår nu i en gravstedsfond, af hvilken samtlige udgifter til så­ danne grave afholdes.202

146