AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

I Folketinget udtalte Abrahamson, at Assistens Kirkegård helt burde omdannes, nye begravelser standses, og de nuværende grave successivt sløjfes, medens han mente, at den nye kirkegård »lige­ som ved andre store Steder« skulle fjernes meget langt fra byen. Resultatet blev altså Vestre Kirkegårds oprettelse og planer om Assistens Kirkegårds nedlæggelse.209 De andre »store Steder« er - som forud omtalt —f. eks. de ame­ rikanske byer, hvor kirkegården lå langt uden for boligkvartererne. Men netop disse kirkegårde blev da også i æstetisk henseende forbillede for den nye i København. Jorden på disse fremmede kirkegårde var så billig, at man fik råd til pragtfulde parkanlæg med søer og brede veje - som altså på Vestre Kirkegård.210 At det havemæssige synspunkt er trængt ind i nyere kirkegårds­ lovgivning, skyldes dels sundhedsvedtægterne, dels forbilledet fra Vestre Kirkegård. Enkeltpersoners indflydelse har naturligvis spil­ let ind; også påvirkning fra den i 1920 stiftede forening for kirke­ gårdskultur. Resultatet er, at gartnerne nu som regel tager sig af den daglige ledelse af kirkegården, og - hedder det i »Havekunst« fra 1927 —: »Teorien om Enkeltgravenes Udslettelse eller i hvert Fald deres Underordnen sig Helheden paatvinger sig i stedse højere Grad Ledelsens og de projekterendes Opmærksomhed.« Dette er foreløbig sidste stadium i kirkegårdens æstetiske historie.211 Medens Guldberg og Nicander i forrige århundredes begyndelse lovpriste Assistens Kirkegård, sværmer vort århundrede for dens efterfølger. Allerede i 1907 savner ugebladet »Hjemmet« herude Vestre Kirkegårds åbne udsyn og mangfoldighed i anlægget.212 Kirkegårdens historie er som et menneskeliv. Efter en nærmest anonym barndom og en rebelsk, men lovende ungdom, følger en lang, blomstrende manddom. På nuværende stadium hæges der om den gamle have, hvis enkeltgrave er så indordnet helheden som nogen folkepensionist i sin rentebolig.

T4 9