AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

Skjemten med de halvberusede Kuske. Nogle Graverkarle gik om­ kring og mærkede Kisterne med Kridt, medens en stor Slagter­ hund af og til snusede til dem og besudlede dem paa Hundenes sædvanlige Maneer.« Forfatteren lægger ikke fingrene imellem. Han var forresten selv 15 år i 1853 og har vel nok da besøgt kirke­ gården, hvor hans mor var begravet otte år forinden. Modellerne til de to andre personer i kirkegårdsscenen traf han dog først fem år senere.219 Det store stykke frijord, der altså rummede kolerakirkegården bl. a., blev af kommunen overdraget til kirkerne i 1872 og 1874 - som begravelsesplads på 80 år. Imidlertid besluttede man kort efter at anlægge det nye kvarter syd for Assistens Kirkegård, og da spørgsmålet om en mur om gravpladsen også kom på tale, kolliderede det med bebyggelsesplanerne. Nu havde man nemlig tænkt sig at nedlægge det omtalte stykke kirkegård og følgelig lægge muren indenfor ved den gamle grænse — ligesom man havde gjort det ved Kapelvej. Indtil videre —og lige til 1888 - begravedes der dog på den del af grunden, der lå oppe ved Jagt­ vej. Man begyndte derfor - fra 1886 - sløjfningen ved østsiden og fortsatte til 1907. I 1904 satte man hegn ind til den gamle kirkegård og plantede en tjørnehæk langs hegnet. Den tidligere begravelsesplads blev omdannet til park med legeplads - foruden at der her byggedes præstebolig, skoler o.s.v.220 Oprindelig var dette stykke jord altså fattigkirkegård. Kun sorte trækors stod her, for monumenter og ligsten var forbudt, ligesom træplantning og gitre. Dog kendes endnu en enkelt grav: den, hvori H. C. Andersens halvsøster, Karen Marie, blev begra­ vet. Forsvundet er den for længst, naturligvis, men man ved, at den lå i frijorden, række 9, nr. 125, hvilket vil sige i parken, umiddelbart efter Hans Tavsensgades Skole. Da Karen Marie døde i 1846 og blev begravet 22. november, vil det altså sige, at

*55