AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T EN S K I RK E GÅ R D ven« i Borgergade, og i begyndelsen af det 19. århundrede over­ førtes flere lig hertil fra den nedlagte St. Nikolaj Kirkegård. Lig­ nende flytninger har også senere fundet sted.10 Hver kirke bestyrede sin andel af kirkegården, og økonomien tillod ingen flothed med hensyn til anlæg og vedligeholdelse. Den nye kirkegård var tværtimod en indtægtskilde, som blev hårdt ud­ nyttet. Hver tøddel jord blev anvendt, og samtidig sparedes der sådan på veje, at man undertiden for at nå et bestemt gravsted måtte passere hen over andre. Kun en enkelt allé førte over hele kirkegården fra porten nærmest Nørre Landevej.11 Gravstederne var tuer, småhøje, dækket af frodigt græs —ikke indhegnede haver som nu, og det var de efterladtes sag at ved­ ligeholde dem eet år, ikke mere. Et sådant gravsted kostede for voksne, d.v.s. personer over 15 år, 8 mark, medens større børns grave kostede 6, små børns 4 mark. Hertil kom betaling for grave­ rens arbejde (henholdsvis 8, 5 og 4 mark) og for ligvognen med hest og kusk (1 rigsdaler). Der var moderation for mindre be­ midlede i alle tre poster, og de, der sorterede under fattigvæsenet, kom gratis i jorden. - 7 kr. 33 øre tog man altså for den dyreste begravelse herude, medens prisen indenbys var det femdobbelte - rent bortset fra betaling til præst, ligbærere o.s.v.12 En fattigkirkegård blev det da også trods alle forsøg på at for­ hindre det. En trist, vantreven græsmark, langt fra byen, fyldt med fattigfolks kister; graverne anbragte undertiden to ovenpå hinanden, kun adskilt af et tyndt lag jord. Det var så let.13 Anonym var også den flok mennesker, der her fandt deres grav. I så høj grad endda, at kun et par enkelte navne er bevaret til nutiden. I 1768 begravedes Jean Baptiste Desroches de Parthenay. Det var en fransk lykkesmed, der søgte at slå sig op her i landet ved forskellige projekter, som den beærede regering troligt støttede.

*3