AssistensKirkegård_1760-1960

GRAVERNE OG I NS PEKTØRERNE VED ASSISTENS K I RKEGÅRD AF H A N S K O F O E D

Assistens Kirkegård blev oprettet i 1760 til afløsning af de inden­ bys assistenskirkegårde, der overgik til magistraten og blev bebyg­ get. Hver af kirkerne fik sin afdeling af den nye kirkegård, men der blev kun ansat to gravere. Den ene, der blev udnævnt af magistraten,1 var graver ved Nikolaj og Helliggejst Kirkegårde, mens den anden, der blev udnævnt af Universitetet,2 var graver ved Trinitatis og Frue Kirkegårde. Denne ordning, der formentlig skyldtes patronatsforholdene ved de omtalte kirker, varede til 1804, da begge de daværende gravere blev fradømt deres embeder som følge af den sørgeligt berømte gravrøverisag.3 Ved reskript af 19. maj 1804 havde underofficerer fået fortrins­ ret til en lang række civile embeder, deriblandt graverstillinger, og de to nye gravere, der blev udnævnt i 1805, var da også vel­ tjente underofficerer. De blev udnævnt af kongen, og denne »kaldsret« blev bekræftet ved reskriptet af 16. juli 1841 om de kommunale embeder, der besættes af Københavns magistrat. Heri hedder det nemlig, at »Vi ogsaa selv ville fremdeles besætte Graver-Tienesterne ved Assistentskirkegaardene udenfor Nørre­ port«. Nikolaj sogn, hvis kirkebygning var brændt i 1795, blev nedlagt i 1805,4men kirkegården blev først afviklet i 1823. De 2/3 af den blev overført til Helliggejst, 1/ 12 til Frue og 3 / 12 til Trinitatis Kirkegård. Samtidig blev Vartov Kirkegård overdraget til Hellig- gejst og Vajsenhusets til Trinitatis.0 Ændringerne medførte dog

176