AssistensKirkegård_1760-1960

G R A V E RN E OG I N S P E K T Ø R E R N E

ikke nogen forandring i graverstillingerne, men da graver Bern- baum døde i 1832, blev hans embede delt,® således at Stribolt fik, hvad der lå på højre side af hovedgangen, Bjerbye, hvad der lå på venstre side. Stribolts område omfattede størstedelen af Hellig- gejst Kirkegård, mens Bjerbyes omfattede resten af Helliggejst, Petri og Reformert Kirkegård. I 1849 døde graver Bohn, og der­ efter blev også hans embede delt/ således at E. Hattinge overtog Trinitatis Kirkegård og A. Hallager Frue og Katolsk Kirkegård. De kongeligt udnævnte gravere var som tidligere nævnt næsten alle forhenværende underofficerer og havde ikke nogen særlig forstand på at lede arbejdet på en kirkegård. Klager over de dårlige forhold hørte derfor til dagens orden. Graverne, der følte sig som kongelige embedsmænd, tog imidlertid ikke mod direk­ tiver, hverken fra kirkeværgerne eller fra magistraten, og uordenen fortsatte.8 Dog gik det ikke så godt for graver J. C. Schultz, der havde et sammenstød med den residerende kapellan ved Frue Kirke, den senére biskop Mynster. En dag i 1820 kom Mynster ud til kirkegården med et ligtog, men der var ikke gravet nogen grav. Da Mynster bebrejdede Schultz denne ret væsentlige man­ gel, kom den gamle underofficer op i graveren, der overfusede Mynster på det voldsomste. Mynster klagede imidlertid, og Schultz blev fradømt sit embede.9 Overtilsynet med kirkegårdene blev varetaget af første værge ved Helliggejst Kirke, og da det var et ulønnet hverv, der tilmed var ret byrdefuldt, var det yderst vanskeligt at få nogen til at påtage sig det. Magistraten foreslog derfor i 1840, at der blev ansat en lønnet inspektør, men da ingen ville være med til at betale dennes løn, faldt forslaget bort. I de følgende år søgte man gentagne gange at få kirkegårdens administration ændret, men forgæves.10 I 1861 blev der oprettet et begravelseskontor under magistraten, hvor der kunne bestilles og betales for ligkørsel, grav-

177

Historiske Meddelelser 13