AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T EN S K I RKE GÅ RD fald i kapellerne ved Holmens, Petri og Frederiks Kirker. Og der var stadigvæk de indenbys kirkegårde tilbage. Det hjalp lidet, at bladene bekæmpede dem — specielt Garnisons Kirkes lille plet jord - eller for eksempel foreslog, at alle lig, der begravedes inde i byen, først - under politiopsyn - skulle dækkes med kalk eller sand. Det var lægen H. Callisen, der fik den idé på et tidspunkt, da kirker og kirkegårde inden for voldene optog ca. 156.000 kvadratalen. Han foreslog også, at de udenbys kirkegårde skulle gøres mere æstetisk tiltalende for at virke tiltrækkende. Intet hjalp - heller ikke »Politivennen«s opfordring i 1842 til stadens 32 mænd om forbud mod indenbys kirkegårde. Det realiseredes først ved forordning af 13. april 185 1. Christianshavn fulgte endda først efter to år senere.19 Der mærkes i det hele taget i kirkegårdsspørgsmål en vis træg­ hed fra publikums side - specielt forud for begravelserne. Man holder fast, først ved kirkerne, så ved bykirkegårdene, senere ved den ældre del af Assistens Kirkegård, den, hvor langt de fleste rige og berømte gravmæler er. Gravfæstelser på kirkegårdene i det gamle København vedvarede da også, ganske rigtig, mere end en menneskealder endnu - omend naturligvis såre sporadisk. Det var på sin vis tilgiveligt, at folk nærede uvilje mod den nye kirkegård. Trafikmidlerne var dårlige i de tider, vejene ikke mindre. Endnu i 1840 kaldes Assistens Kirkegård »et længere fra­ liggende Sted«, og tre år senere klager »Politivennen« over vejen derud. Der findes kun eet fortov og een fliserække, hvis fliser tilmed er skæve. På den modsatte side er der jordvej. Dette ved­ varede til 1850. Så først kom der et ordentligt fortov, medens kørebanen først blev helt brolagt i 1859-67.20 Man følte sig helt på landet herude. Da man i 1830 ville an­ lægge en dampmølle i en af Blågårds bygninger, lød der forargede protester i bladene: »Er det rigtigt, ved en saadan Indretning, der

Historiske Meddelelser 2

Made with