AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T EN S K I R KE G ÅR D grave sløjfes, ældre afdelinger sløjfes - og endelig: Kirkegården bebudes nedlagt. Augustin, der gennem sit testamente selv var med til at revolu­ tionere, er på sin side blevet offer for nye revolutioner. Hans grav er sløjfet, og monumentet med. Men berømmelse er en sær ting: Lange indskrifter på gravmælerne herude lover den afdøde evigt ry, skønt ingen nu mindes ham. Undertiden sløjfes endda monu­ mentet, undertiden bevares det, ikke for den afdødes, men for dets egen skyld. Dog kan det også ske, at et monument er blevet fjernet fra en grav, der er så berømt, at senere tider har rejst nye mindesten på stedet. Det gælder Jens Bang, det gælder maleren Abildgaard, komponisten Frøhlich, skuespilleren Rosing, ballet­ mester Galeotti, det gælder det Zinckske gravsted, og det gælder også Augustin. At monumenterne i sin tid har måttet fjernes, skyldes som regel forsømmelighed fra de efterladtes side, ikke kirkegårdsbestyrelsen. De nye monumenter er til gengæld under­ tiden rejst af denne. Augustins oprindelige gravmæle fandtes ved muren og er nu forsvundet —man mener, ved kirkegårdens omlægning i 1824, da alle de ligsten, hvortil ingen ejer meldte sig, blev solgt ved auktion. Det var et monument af Wiedewelt og bar Augustins valgsprog: »Bene qui latuit, bene vixit«, og så skjult ønskede den afdøde at være, at stenen end ikke bar hans navn, men kun for­ bogstaverne: I. S. A.. Wiedewelt, der var hans ven —de havde begge været med til at udsende en pragtudgave af »Peder Paars« - udførte relieffet, der viste nedgangen til dødens hule, indrammet af to planter. Underneden stod - efter den afdødes ønske - ind­ skriften: »Foris malva asphodelusque, intus mortuus«, hvilket vil sige: »Udenfor findes katost og asfodil, men indenfor en afdød.« De to planter anvendtes som lægeurter, asfodil i øvrigt også af grækerne som symbol på sorgen, hvorfor den plantedes på grav! 9