AssistensKirkegård_1760-1960

H E N N I N G VA LE UR L ARS EN hugne Figurer betegnes eller tilmales paa en liderlig Maade«, og »Arbejder, der er i Gang, ødelægges, naar Arbejderne er borte.«29 Helt op til omkring 1870 skal klager over skandaløse scener på kirkegården have hørt til dagens orden, men værst var det natur­ ligvis i ældre tider. Da man i 18 18 på ny måtte klage over grav­ mæler, der blev ødelagt eller ligefrem stjålet, udbrød »Politi­ vennen« patetisk: »Selv vore engelske Fiender bare, i hine vore Ulykkesdage - den raaeste Soldat, saavelsom den dannede Officeer - saa dyb Ærbødighed for dette Begravelsessted, at ikke det mindste fandtes fløttet, borttaget eller beskadiget.« Nu var f. eks. madam Preislers monument aldeles tilintetgjort - for indskriftens vedkommende. Kun det halvt læselige navn var tilbage. For at citere: »Sønderbrudt ligger Urnen nogle Alen fra Monumentet, og den hele Marmor-Medaillon, som viste hendes Bellede er aldeles forsvunden.« Samtidig klagedes der over, at den ældste del af kirkegården - afdeling A altså - var aldeles forfalden.30 Madam Preisler, den letsindige og forgudede aktrice, som hen­ rykkede københavnerne i »Bagtalelsens Skole« og i P. A. Heibergs lystspil, men som chokerede dem ved sit giftermål ind i bourgeoi­ siet, medens hun senere - da ægtefællen var stukket af med en anden - gav næring til mangfoldige skumlerier ved sin livsførelse, var død i 1797, kun 36 år gammel. På graven rejste hendes beundrere en mindestøtte i marmor og sandsten med et vel­ lignende relief af Dajon, med et vers og - ikke mindst - med den omtalte urne, der viste en visnende rose, hvorover læstes: »For tidligt for os«. Werlauff - og efter ham Bobé - mener, at eng­ lænderne røvede monumentet i 1807, hvilket jo åbenlyst strider mod den kendsgerning, at »Politivennen« i 18 18 fortæller om dets forfald, pudsigt nok med speciel fremhævelse af englændernes noble adfærd over for kirkegården. I 1831 var det i hvert fald forsvundet, rimeligvis solgt ved den omtalte auktion i 1824. Ved

24