AssistensKirkegård_1760-1960

H E N N I N G V AL E UR LAR S EN nende følger efter, bl.a. det store Raben-Levetzauske gravsted. Så­ danne underjordiske gravhvælvinger har til alle tider pirret fanta­ sien, som f. eks. i Harald Tandrups proletarroman fra 19 14 : »Rot­ terne«, hvor mestertyven sammen med sin lille datter skjuler sig en månedstid for politiets eftersøgninger i en åben begravelse på den ældre del af Assistens Kirkegård.38 Alle disse monumenter fortæller klart nok, at det efterhånden var blevet fint at lade sig begrave herude. I 1802 skrev da også August Hennings: »Ich besuchte den Armen Kirchhof vor dem Norderthore, wo sich alle Reiche an Geist und Geld begraben lassen.« En selvfølgelig udvikling af denne mode var det, at pri­ serne på gravsteder gik i vejret. Prisen følger efterspørgslen. Det skete ved kancelli-plakat af 24. august 1798. I betragtning af, at kirkegården lige fra begyndelsen var bestemt til afløsning af de indenbys kirkegårde, og altså skulle benyttes af alle —hvad man jo havde gjort sig ihærdige anstrengelser for at få gennemført - virker motiveringen for at forhøje priserne ikke helt plausibel. Nu hedder det nemlig om forholdene herude i 1760: »Forbenævnte Assistents-Kirkegaarde vare da blot bestemte til Begravelser for Uformuende, som alene benyttede sig deraf; men da det nu i den senere Tid er blevet almindeligt, at endog de meest bemidlede Familier vælge deres Gravsted paa disse udenbyes Kirkegaarde; og da baade Kirkerne og den latinske Skole lide en betydelig A f­ gang i deres Indtægter ved at tabe den høiere Betaling . . .«, så fastsættes en række prisforhøjelser. Kirkerne havde øjensynligt øje for den højere fortjeneste. Man tør ganske vist ikke bringe pri­ serne helt i niveau med dem, der betaltes for indenbys begravelser, men forhøjelsen er dog klækkelig. Medens man imidlertid for­ hen graduerede priserne efter den afdødes alder og modererede noget for de lavest bemidlede, anlagde man nu en ejendommelig målestok, idet det bestemtes, at dersom man til liget anvendte

30