AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S TEN S K I RKE GÅRD gen anmeldtes, og aviserne tog fat, blev der naturligvis et vold­ somt røre. Skillingsviser og pjecer, avisindlæg og diskussioner tumlede med spørgsmålet. En række graverkarle var blevet arre­ steret, og det viste sig ved undersøgelserne, at de hovedsagelig havde stjålet og solgt træet fra kisterne, men også smykker og ligklæder. Dommen faldt den 4. oktober 1804 og lød hovedsagelig på tugt- og rasphus. Rygtet fortalte, at »da Dommen blev for­ kyndt for Graveren, var han saa fornuftig at blive apoplex og at have Venner ved Haanden, der kunde give hans Ansøgning om Benaadning Vægt, og Kongen« - d.v.s. kronprinsen, senere Frederik V I - skal have svaret: »Har Gud straffet ham, kan jeg gjerne benaade.« Endvidere hed det sig, at man havde skrevet til St. Petersborg for at forhøre, hvorledes man der havde straffet en forbrydelse af samme karakter. I mellemtiden var kirkegården blevet stormet, både af de be­ gravedes efterladte og af nysgerrige. Man havde nemlig tilbudt at lade gravene undersøge, så forbrydelsernes fulde omfang kunne blive konstateret, og det benyttede mangfoldige mennesker sig af. Under hele dette røre stod der spillemænd ved indgangen til kirke­ gården og spillede for en styver engelske danse.57 Der fremkom selvfølgelig i aviserne et hav af forslag til forbed­ ring af kirkegårdsforholdene, navnlig hvad tilsyn og overblik an­ går. Den daværende graverbolig var nemlig ved muren skilt fra kirkegården, og man foreslår følgelig ikke blot, at den skal have dør og vinduer ind mod gravene, men også at der ansættes fire graverkarle med bolig hver i sit hjørne af ringmuren. Man ønsker desuden en fast vagtpost - det gjorde man i øvrigt allerede før røverierne - og anbringelse af gitre, der kan skabe frit udsyn over kirkegården, hvad man ikke før har haft. Dette sidste blev faktisk realiseret, idet man anbragte et gitter i murens nordvestlige hjørne - som senere ved Nørrebros Runddel. - »Kiøbenhavnsbladet« fik

4 1