AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I RKE GÅRD Hvis ikke såvel den direkte oplysning i første vers som hele digtets pointe er forkert, må det betyde, at endnu i 1867 fandtes Kierkegaards navn ikke på graven. - Når P. A. Rosenberg i 1898 siger: »Paa hans Grav findes intet Monument eller Mindesmærke«, behøver dette ikke at betyde mere, end når »Bogvennen« i 19 16/17 skriver: »Men han har ikke sit eget Monument - end ikke sin egen Navneplade«, samtidig med at et billede viser graven med Kierkegaards navn og Brorson-verset på den hvide tavle. Der står jo nemlig flere navne på tavlen, så at den egentlig ikke er »hans egen«. Høedts digt betoner derimod, at i 1867 fandtes end ikke navnet her. Formodentlig har de efterladte endnu dengang frygtet stormens efterdønninger.01 Senere er graven blevet anlagt efter Kierkegaards eget ønske fra 1846, da han på en seddel noterede sin vilje med hensyn til dens udseende: »Det hele skulde tilsaas med lavt fint Græs, kun skulde der i hvert Hjørne plantes en lille Busk af tyrkiske, mørke­ røde Roser. Paa en Tavle, svarende til den, der laa paa Forældre­ nes Grav, skulde der ved Siden af de to afdøde Sødskendes Navne være Plads til hans Navn, og herunder skulde sættes med smaa Bogstaver følgende Vers af Brorson:

D et er en liden T id, saa h a r jeg vunden, saa er den ganske Strid m ed ét forsvunden, saa kan jeg hvile m ig i Rosensale og uafladelig m in Jesum tale.«

Tavlen over forældrene har også oprindelig ligget ned. I øvrigt viser fotografier, at Kierkegaards egen mindetavle i hvert fald en tid har været anbragt til højre for midterstenen, medens den nu findes til venstre.02

45