AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T EN S K I RKE GÅ RD slås det en enkelt gang - og her dukker unægtelig teatret op i ho­ risonten - at der ved begravelser bør gives tilskuere adgang til en terrasse uden forbindelse med selve kirkegården.71 Naturligvis protesteredes der også i samtiden mod en del af disse forslag - bl. a. mod entré - men der var enighed om, at man ikke burde lukke flere ind på kirkegården, end at man kunne have opsyn med dem, navnlig »aldeles ingen Drenge eller andre Folk, hvis Sædelighed kunde paatvivles.« Andre forslag gik ud på at adgangsformene hunde,' børn, folk med stok eller kårde —og især: fulde folk. Dette skulle ikke blot bekendtgøres pr. plakat, nej, der måtte en vagtpost til eller en grav omkring muren, der i øvrigt burde gøres højere ud til kirke­ gårdsfælleden og plantagen, hvor man let kunne stige ind over den. Det var imidlertid ikke blot adgangsbegrænsning, man arbej­ dede med. Det var en hel nyordning af forholdene. Nogle fore­ slog en instruks for graverne, andre et kort over kirkegården med angivelse af de enkelte kirkers andel i den —et af de ønsker, der ret snart blev imødekommet. I forbindelse med denne sag fore­ slog man at anlægge protokol over begravelserne, hvilket med­ førte, at man atter måtte kræve en klarere inddeling af kirkegår­ den, nemlig i hoved- og mindre afdelinger, for at skaffe bedre overblik og lettere adgang til at registrere gravene. Man foreslog forskellige grundpriser i de enkelte afdelinger, samt - specielt - at anlægge familiebegravelserne ved murene. Andre forslag gjaldt vedligeholdelsen, et hidtil ukendt begreb, som man i 1801 ønskede indført - således at der skulle betales 2 rdl. årligt pr. grav. Endelig fandt man, at der manglede nogle bygninger: et benhus til de opgravede knogler og et ligkapel til jordpåkastelser.72 Det reglement for kirkegården, der affattedes i 1805, tog faktisk

53