AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T EN S K I RKE GÅRD bog, har bredt sig helt til Kina. Der er her ingen grund til nøjere at gå ind på selve historien om den rige, unge enke, Giertrud Birgitte Bodenhoff, som blev levende begravet, men vågnede i kisten, da gravrøveren plyndrede den, og så blev slået ihjel af ham. Sagnet går tilbage til samtiden, forskellige supplerende beretninger syntes at bekræfte dets sandhed, og det endte med, at en undersøgelse af graven blev foretaget i januar 1953. Bagefter fortsatte diskussionen, idet een part mente, at sagnets rigtighed var sandsynliggjort, medens en anden stillede sig tvivlende.80 Uden at tage standpunkt i striden kan man gøre opmærksom på, at der i samtiden forefandtes en række tilskyndelser til myte­ dannelse netop ved denne grav. I den gryende romantiks dage var rædselshistorier fra kirkegårde »gefundenes Fressen« for naive sjæle, og man havde i dette tilfælde muligheder for at lade fan­ tasien spille. Først var der den unge, stenrige enke - faktisk en værdig heltinde. Men dernæst var der skindøde-historien. Over­ læge Starcke fortæller selv, hvorledes dette spørgsmål diskuteredes stærkt i tiden, bl. a. med støtte i Jacob Winsløws og Bastholms skrifter. Sidstnævnte ønskede jo ligefrem, at der skulle oprettes en institution, som kunne garantere mod, at skindøde begravedes levende. I 1808 specificeres dette til ønsket om et lighus, og ved indretningen af den nye graverbolig, der var færdig samme år, indrettedes da også en ligstue, hvor de afdøde kunne henstilles, bl. a. med en snor om håndleddet, således at snoren var forbundet med en klokke i graverens stue. Hvis klokken lød, var der altså fare på færde. Endnu i det nye kapel fra 1867 indrettedes et lokale for eventuelt skindøde. Det bør her erindres, at der før 1829 ingen dødsattest krævedes. - På baggrund af disse diskussioner i sam­ tiden må en bestemt udtalelse, der citeres i overlæge Starckes bog, have vakt stor opsigt, nemlig de ord, fru Bodenhoffs broder lod falde efter hendes død: »Jeg kan ikke forstå, at de har begravet

59