AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

Hans tjener rejste korset, og indskriftens korthed forbløffede sam­ tiden. Zoega ønskede ingen hæder for sit fortjenstfulde liv. - På den pædagogiske reformator, konferensråd Trants grav kom der endda slet intet mindesmærke trods hans fortjenester af Skolevæse­ nets omordning. Begge grave er nu sløjfede.86 Fra Wærns grav bøjer en sti ind mod det Bergsøeske familie­ gravsted, der er karakteristisk ved sin mængde af uensartede min­ desten. Her ligger familiens overhoved, administratoren ved Den kgl. Porcelænsfabrik, C. V. Bergsøe, med sin hustru og nogle af børnene, bl. a. statistikeren A. F. Bergsøe og forfatterinden Clara Bergsøe, samt nogle børnebørn. Også tjenestepigen, Mariane Mik­ kelsen, har sin lille beskedne sten. I sine erindringer har Vilhelm Bergsøe - der ikke hviler her - fortalt om den sørgelige aften, da han ved sin fars hånd for første gang besøgte sin mors gravsted.87 Ved Kapelvej-hjørnet lå uden for muren den første graver- bolig, hen over hvis grund vejen nu er ført efter husets nedrivning i 1884. Det var i een etage med kvist og til dels bygget af stenene fra graverboligen på Wismar Kirkegård. Tydeligere kunne det ikke tilkendegives, at den nye assistenskirkegård skulle afløse de gamle. Haven strakte sig langt ud i gaden, hvilket ellers ikke var tilladt i København. Det var altså her, man holdt »offentligt Vertshus« i 1802, og da dette blev forbudt, søgte kirkegårdens gæ­ ster andetsteds hen. I 1806 protesteres der over en kro ved indgan­ gen, vel »Lille Ravnsborg«, hvor Johanne Luise Heiberg seks år efter kom til verden.88 Kirkegårdsmuren langs Kapelvej havde fire porte, hvoraf de to tilmuredes i 1823 - sammen med porten fra Nørrebrogade. Endnu kan man i muren se portenes tidligere plads og mindes derved om det evige problem med portenes åbning og lukning. Da man havde fastsat bestemte åbningstider —for at begrænse adgangen —, kunne det ske, at disse tider blev lidt vilkårligt overholdt, så at f. eks.

6 3