AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

blev vedtaget. Det andet har været for kostbart. De to stridende synspunkter dukker altid op i diskussioner om kirkegårdsanlæg, gerne med det resultat, at man - som magistraten dengang - finder den romantiske have smukkest, men tillige, at den anden er mere økonomisk, eftersom de krumme gange og de mange træer lægger beslag på for megen plads. Kun hvor kirkegården er til­ strækkelig langt væk fra byen - som i tilfældet Olsdorff Kirke­ gård i Hamburg (fra 1875) eller Vestre Kirkegård her (fra 1870) - tillader de lave grundpriser at rutte lidt med pladsen. Der har dog i Tyskland været en stærk bevægelse for at omdanne kirke­ gårdene til parklignende anlæg, en bevægelse, som også har vundet indpas her, medens den i Amerika lader til at være gået over gevind, dersom man kan tro de skildringer, Aldous Huxley og Evelyn Waugh giver af kirkegårdene i Hollywood.100 Jens Bang og slotsgartner Voigt forestod imidlertid anlægget af den nye kirkegård. Man havde forinden været så demokratisk at kræve de døde begravet »uden Forskel af Stand, Rang eller Betaling«, og gravene skulle da også allesammen være på 5X 4 alen. Det blev samtidig tilladt velstående folk at købe flere grave ad gangen og - hovedsagelig langs murene og hovedgangene - at indrette finere gravsteder, bl. a. murede, der kostede en halv gang mere end de andre. »Vil du have fiint Sand eller slet og ret Jord?«, spurgte man — ligesom Holbergs Per Degn. Hvad gravenes dybde angik, var der dog ingen forskel. Der krævedes 3 alen - med 2 alen over kistelåget.101 Efter anlæggelsen bestyrede Bang og Voigt en tid lang kirke­ gården, men efter deres død valgtes der ingen ny bestyrelse. Hver kirke delegerede en enkelt kirkeværge til at føre tilsyn, men da han ingen løn fik, blev hans aktivitet naturligvis derefter, og resul­ tatet var, at graverne spillede den største rolle herude. Ganske vist var førsteværgen ved magistratens egen kirke, Helliggejst,

6 9