AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

med den klausul, at jorden altid vederlagsfrit skulle falde tilbage til kommunen, når den ikke anvendtes til kirkegård. Der var bare det aber dabei, at da denne bestemmelse blev vedtaget, var alle­ rede næsten al jorden solgt på andre betingelser. I øvrigt er det således, at når kirkegården engang skal sløjfes, har kommunen forkøbsret til den jord, kirkerne ejer, ligesom kirkerne ikke må benytte jorden til andet end til kirkegård. Det lyder indviklet og vil sikkert også engang i fremtiden volde hovedbrud. Hvad bestyrelsen angik, blev det bestemt, at den skulle bestå af borgmesteren, to medlemmer, valgt af kommunalbestyrelsen og to provster. Budgettet skulle vedtages af kommunen. 22. decem­ ber 1879 blev dette forslag vedtaget ved kongelig resolution. Be­ styrelsen overgik senere til en kommission, der på sin side op­ hævedes i 1925. Magistraten overtog dens forretninger.102 I den lange tid fra 1805 til 1879 var altså graverne de egent­ lige herrer på Assistens Kirkegård - i alt fald efter Bangs og Voigts død. Deres instruks gjaldt næsten hele tidsrummet, og det var så som så med overholdelsen af den. De første gravere havde ikke fast løn, men vidste at tage sig så rigeligt betalt i sportler, at de blev særdeles velhavende, skønt de selv skulle betale deres per­ sonale. Der havde fra begyndelsen kun været een graver til at modtage ligene, bære dem til graven, holde orden og antage ar­ bejdere. Senere var der kommet en til, af hvilken grund bl. a. den nye graverbolig ved Nørrebros Runddel opførtes. Efter 1850 var der tre gravere, men allerede i 1836 blev der ved Kapelvej købt en bolig til nr. tre.103 Gennem hele perioden klages der over gravernes elendige ju­ stits. Snart er det de opgravede knogler, der får lov at flyde på jorden, snart er det gravene, som ikke er gjort færdige til begra­ velserne, snart er det den lurvede påklædning, graverne møder op i, man anker over. Da kommunen overtog kirkegården, viste det

7 i