AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

sit Gravsted, hvad der ikke er til »Vansir«, men Forskjønnelse af Kirkegaarden«. Man får bl. a. at vide, at graverne har indtil en snes hjælpere, »med et Messingskilt i Panden«, som de rige ar- bejdsherrer lønner så slet, at de kun ved fuskeri, drikkepenge og lignende kan slå sig igennem om sommeren, endsige da om vinte­ ren. I alle stridstilfælde støtter politiet dog graverne, hvad også kirkegårdens inspektør - NB! Allerede i 1879 kaldes altså den ledende herude »inspektør« - rådmand Abrahamson - her i daglig tale kaldet »obersten« - gør. Bladet beskylder graveren i den store graverbolig for at drive formelig butikshandel til grav­ steder inde på selve kirkegården. Også striden om ejendoms­ forholdet mellem kirkerne og kommunen må holde for. Tidsskrif­ tet polemiserer kort sagt til alle sider. Intet under, at det kun kom i tre numre.106 Selv efter kommunens overtagelse af styret var der utilfredshed med graverne. Således hedder det i »Oldfux« for 1881 under titlen »Kjøbenhavns Fører«: »Hvis den Reisende ønsker at be­ graves, gjør han rettest i at bestille Graven til Dagen før, da Gra- verkarlene ofte - rimeligvis af Frygt for selv at falde i den - und­ lade at grave en Grav for andre, hvilken graverende Omstændig­ hed tidt ses paatalt i Bladene«. Sådan var man vittig dengang.107

Den nye kirkegård blev - som omtalt - forsynet med en mur om hele arealet. Man lod stadsbygmester P. Meyn opføre den, hvilket vil sige, at han overdrog arbejdet med den og gitterporten ved Nørrebros Runddel til murmester Laurits Thrane. 1694 alen lang er muren, og det var rekord i København dengang. Skulle man nævne noget højt, var det naturligvis Runde Tårn; men

73