AssistensKirkegård_1760-1960

HE NN I NG V A L E U R L A R S E N

Øverst ses i relief hans profil - med piskeparyk og høj krave. Han døde kort efter bombardementet, 66 år gammel. - Et par grave længere fremme ses en anden profil på et endnu prægtigere monu­ ment. Det er grosserer og østrigsk konsul Thomas Ter-Borch, der døde lige en måned før statsbankerotten. Selv velstående giftede han sig penge til. Den rige agent Zinns smukke datter, Sophie, ville ganske vist ikke vide af den »phlegmatiske« hollænder som bejler - hvad man måske vil tilgive hende, når man betragter hans kontrafej på stenen - , men så giftede han sig med en anden rig­ mands datter, Henriette Heinrich, og da hun døde, kort efter brylluppet, trøstede han sig med hendes søster. Hun, på sin side, fortsatte firmaet, idet hun giftede sig med hans efterfølger, og det var først denne mand, der gik bankerot i følge med fædrelandet. Da lå Ter-Borch de lovbefalede 3 alen under sit kostbare monu­ ment, der foruden portræt, kugle foroven og urne forneden, bærer et relief - naturligvis af Merkur og Neptun, land- og søhandelens protektorer.111 Så er det en ganske anderledes beskeden gravsten, der blev Lud­ vig Bødtcher til del; kun en lille hvid tavle i muren bag familie­ gravstedet, som to grantræer pryder - men digteren huskes vel endda. Dette være ikke sagt som nogen kritik af de mange værdifulde monumenter herude. Deres storhedstid var, som sagt, forbi —også fordi de ypperste billedhuggere, Wiedewelt og Weidenhaupt, døde. At inskriptionerne udartede, er nævnt, men også skulpturen dege­ nererede, og forholdene blev til slut sådan, at kirkegårdens for­ standere, Voigt og Bang, i 1805 opfordrede til tvungen kontrol med de nye gravmæler. Som følge heraf anmodede Kancelliet 19. oktober samme ar Kunstakademiet om at censurere monumenterne - der i øvrigt skulle hjemfalde til kirken efter 20 års forløb, hvis gravstedet ikke fornvedes. Resultatet af anmodningen forelå først

76