AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

Testamente er hyppige herude. Jetsmark, endelig, er »Adresse­ avisen^ brave og hyperpatriotiske redaktør, Jens Jetsmark, hvis iver for indsamlinger til specielt asyler affødte et udfald mod bladet i Heibergs »En Sjæl efter Døden«. Weyse har sat melodi til hans fædrelandssang »Duftende Enge og kornrige Vange«. Som type hører han til Rahbeks, snarere end til Heibergs tid.123 Atter madam Schalls gravmæle i samme gang er af jern og er blevet restaureret efter en tid at have været stærkt forfaldent. »Politiken« mente dengang, at dets værdi var lig nul. Galeottis be­ undrede prima ballerina, en af de magneter, der stærkest drog H. C. Andersen fra Odense til hovedstaden, hvor hun var det første menneske, han opsøgte, var vel på det nærmeste glemt, da hun døde i 1852. »Din Ungdom var en dejlig Morgenstund - Din Alderdom et roligt Aftenblund« lyder da også indskriften på det kvadratiske monument under urnen.124 Monumentet på grosserer J. C. Gammeltoft Schougaards fa­ miliegravsted længere fremme er af Carl Mortensen og fører traditionerne for pragtmonumenter fra den florissante handels­ periode ned til vor tid, om end gravmælet med den store bredde, de vandrette linier og de stiliserede figurer - to engle, der knæler for treenighedens tegn - absolut hører dette århundrede til. Foran granitmonumentet står på et lavt trin syv marmorurner i time­ glasform. En halv snes år ældre er - i gangen bagved —Anne Marie Carl Nielsens ejendommelige mindesten over skuespillerinden Emma Thomsen. Portrætrelieffet lader næppe ane, at maleren Christian Krohg 20 år før dets tilblivelse kunne kalde Emma Thomsen »verdens skønneste kvinde«. Efter den tid var hun ved flid og talent nået frem i allerførste plan som skuespillerinde. —I »Skøn­ virke« siger Mørk Hansen: »Paafuglen [over relieffet], der gem­ mer sit Hoved, antyder vel Kunstens halvt ubevidste Støtte af