AssistensKirkegård_1760-1960

HE NN I NG V A L E U R L A R S E N

nerer baggrunden. Det har været dyrt! Man har da også regnin­ gen endnu:

»For Monumentet betalte Boet 18. Juli1807 793 Rdl. for 160 store Bogstaver i Obelisqven a 4 sk. 6 »

4 sk. 6 »

51 mindre

»

»

a 2 sk.

1 »

-j- diverse Omkostninger

ialt 812 Rdl.«.

Hertil kom endda »en muuret og vølvet Kielder« under monu­ mentet, som kostede 635 rdl. - Monumentet er bestilt af den af­ døde selv, og det er i sandsten, over 5 meter højt, prydet med marmorskulpturer - to sfinxer og en hvilende hind i en buet niche med ornamenter. Over det hele rejser sig et trekantet topstykke, øverst med den afdødes portrætrelief, omsluttet af evighedens symbol: Slangeringen. M. Fischer hed mesteren for dette grav­ mæle, der unægtelig virker ret overvældende. Hvem er så manden, der hviler her? Således spørger alle, der ser gravstedet. Det er nemmere at sige: Hvad var han? For kun en rig mand kunne have råd til at lade det monument rejse. Navnet står på gravmælet, men flere af de opgivne data er for øvrigt forkerte. Allerede Frøhlichs grav viste jo, at man ikke skal stole blindt på de oplysninger, et mindesmærke giver. Johan Leonhard Fix var ikke født 27. december 1736, men 28. decem­ ber 1735. Hans kone var født i 1747, ikke 1748, og hun døde ikke 17. september, men 17. april 1792. Fix var altså en dygtig og heldig forretningsmand, født i Tysk­ land af hollandske forældre, og som menneske meget selvbevidst, hård og til tider ret krakilsk. Han slog sig op ude i Danmarks ost­ indiske kolonier, nærmere betegnet i Frederiksnagor i Bengalen, hvilket er identisk med Serampore ved Calcutta i Gangesdeltaet. Skønt han næsten konstant lå i krig med sine omgivelser her, for­

86