AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I N G V A L E U R L A R S E N

kendt for sin musik til Galeottis balletter og P. A. Heibergs synge- stykker. Sit levebrød tjente han som musikdirektør ved Det konge­ lige Teater; som almindelig indfødt dansker kunne han på Frede­ rik V I ’s tid ikke få titel af kapelmester. Han døde året efter Winsløw, og hans mindesmærke er af jern, sort og blankt. Det bærer et kors og en ganske kort indskrift.130 Nær hovedgangen over kirkegården findes på et ret stort grav­ sted Eckersbergs yderst beskedne mindesmærke, en hvid tavle med korte biografiske data. Den store maler døde som bekendt af kolera under epidemien i 1853. I kvarteret omkring Charlotten- borg, hvor han boede i stueetagen i fløjen til højre for indgangen, havde epidemien godt fat, men den gamle kunstner var så let angrebet, at man antog hans sygdom for kolerine, og ingen af de 8 børn smittedes. Så stor var dog frygten for sygdommen, at intet hotel ville modtage dem, da lægen efter Eckersbergs død beordrede dem væk fra Charlottenborg. Julie Eckersberg fortæller: »I højeste Grad uhyggeligt var det, at ingen uden Ligbærerne turde vove sig ind i Huset. Selv Præsten og de faa, der fulgte den kjære Afdøde ud til Kirkegaarden, samledes udenfor paa Gaden«.131 Oppe bag gangen langs Nørrebrogade er den frisindede tænker, Frederik Dreier, begravet under en beskeden hvid tavle. Anse­ ligere er - i selve denne gang - familiegravstedet, hvor et af de store navne inden for praktisk politik i Dreiers samtid, Borger­ repræsentationens fremskridtsvenlige formand, L. N. Hvidt, er jordet. Blandt andre er også borgmester Ehlers begravet her. Graven var en tid meget forfalden, men fremtræder nu atter i sømmelig skikkelse. Skrås bag ved dette gravsted findes et smukt, gammelt sand­ stensmonument. Relieffet, der viser et skib, set forfra, hentyder til den afdødes virke. Han var skibskaptajn og grosserer og hed Hans Peter Kofoed. På 21 togter til Vestindien tjente han gode 88