AssistensKirkegård_1760-1960

EN T U R PÅ A S S I S T E N S K I R K E G Å R D

penge, og han døde som ejer af to godser. Hans hustru Marie fik efter hans død titel af etatsrådinde, fordi hun stiftede et stort legat. Det er da vel hende, evighedskransen om faklen, øverst på monumentet, hentyder til. I 1892 var gravstedet så forfaldent, at Borgerrepræsentationen - efter legatudvalgets ønske - beordrede det vedligeholdt af legatmidlerne, skønt etatsrådinden intet havde ytret desangående i testamentet.132 Over en grøn plæne ved hovedgangen rejser en søjle sig som mindesmærke over skuespillerinden Emilie Rosing, hvis ejendom­ meligt mandsprægede væsen en overgang dannede mode i sam­ tiden, og hvis triste kærlighedshistorie og hurtigt påfølgende død vakte bestyrtelse, en sensation der vel afspejles i det skønne grav­ mæle. Gennem hundrede år tilhørte det familien, der efterhånden glemte det, og i 19 10 hed det sig, at det var for forfaldent til at restaureres og desuden var flyttet fra gravstedet. Begravelses­ væsenets direktør kunne ikke gribe ind, så længe familien havde vedligeholdelsespligten, men i 19 12 var tidspunktet inde, og mo­ numentet blev istandsat. Søjlen bærer da præg af tidligere for­ fald, men er dog ædel og dekorativ, især ved den ejendommelige offerskål foroven.133 Der er overalt herude ejendommelige detailler at beundre på gravmælerne. Drejer man fra Emilie Rosings grav ned ad gangen mod Nørrebrogade, vil man f. eks. på højre hånd kunne se kgl. hof-kandestøber Christensen Høys mindesten med urnen, der bæ­ rer sfinxhovede. På det karakterfulde relief ses dødsengelen med timeglas og le. Endvidere bør fremhæves skoleforstander V . C. Jacobsens monument af Frederik Hammeleff og H. Ole Tegner; her ses et sommerfuglebåret timeglas i bronze. På den modsatte side gangen er venstrepolitikeren Balthazar Christensen begravet under en af de nu så moderne natursten; den bærer indskriften: »Bondeven. Grundlovsgiver«. —Som min­

89