AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I NG V A L E U R L A R S E N

større sten over svigerfaderen, klædekræmmer Thorsen. Hans død - i krigsåret 1864 - havde dog næsten voldt landesorg. »For­ ladte, blege Danmark, - forsvunden er Din Giands, - snart er Din Pande smykket - kun med en Dødningskrands«. Således digtede Hauch, medens »en uoverskuelig Skare« fulgte Wiehes båre til kirkegården.139 Man bemærker for enden af denne gang Bissens smukke mar­ mormonument over den første deputerede i Generaltoldkamme­ ret, Herman Bech. Relieffet forestiller —som bibelcitatet neden­ under udviser - opstandelsen, eller rettere: Kvinderne ved graven påskemorgen. Passerer man ad den følgende gang nordpå - forbi Dajons smukke sandstensmonument over komikeren og maskeringskunst­ neren Hans Rind, et monument, hvis relief viser Thalia med en maske i den ene hånd og et skrift i den anden —ser man ved muren langs Nørrebrogade et sort jernkors med en forgyldt bispestav i hovedstammen og et hjerte, en alterkalk og et anker for enden af hver sin korsarm, altså: Tro, håb og kærlighed. Gravmælet, der er istandsat i vore dage, er rejst over biskoppen, historikeren og sprogforskeren Peter Erasmus Muller. »En Ven i Norge satte ham dette Minde«, fortæller en indskrift på bagsiden. Muren var det eneste herude, som blev beskadiget ved eng­ lændernes bombardement i 1807. Om selve katastrofen fortæller et gravmæle på dette sted. På Anna Elisabeth Schmith, født Car- stens’s grav kan man læse, at »de skrækkelige September Dage be­ røvede Mand og Søn, Moder og Sødskende denne Ædle«. 23 år blev hun. —På isenkræmmer C. Schiøtt’s grav ved siden af er re­ lieffet restaureret. Det forestiller en kvinde, der - placeret mellem et anker og en Merkurstav - ser mod fuglen (en stork?), der kommer flyvende imod hende. Denne symbolske gruppe er an­ bragt i et realistisk sceneri: En havn med skibe, bygninger og vare­

9 4