AssistensKirkegård_1760-1960

H E NN I NG V A L E U R L A R S E N

Den nordlige del ligner den øvrige kirkegård. Drejer man fra østsiden ind ved Freunds smukt ornamenterede sandstensstøtte over den teologiske professor Jens Møller, ser man længst til ven­ stre et fint moderne monument, prydet med to bronzerelieffer, noget usædvanligt i vore dage - bortset fra portrætter. Her er lægen, professor Carl Rasch begravet, og reliefferne viser en for­ skende videnskabsmand og lægen, der undersøger et barn. Ved en af de nordlige sidegange findes skuespilleren og Shake- speare-oversætteren Peter Foersoms uanselige grav. Den hvide marmorplade er udformet som et halvt oprullet dokument. Tæt herved er den tyskfødte komponist og kapelmester F. L . Æ. Kun- zen jordet og sammesteds balletdanseren Dahlén. Ca. 1880 blev hækken omkring disse grave hugget om. Den var da næsten mandshøj og 2 alen tyk, medens gravene var meget forsømte, ja endog savnede mindesmærker. Oberst Petersen, kirkegårdsinspek­ tøren, sørgede da for, at der blev sat gravmæler på disse og andre grave, som var i samme forfatning. Allerede i 1867 havde i øvrigt »Illustreret Tidende« klaget over kirkegårdens dårlige vedligehol­ delse. Der var adskillige uigennemtrængelige buskadser, også om grave, der ikke var hjemfaldne. Skønt man —allerede dengang - foretrak hække fremfor »de ækle Støbe- og Smedejernsgitre som i Tusindvis mispryde vore Grave og gør dem saa kolde og inde­ sluttede«, var hækken om Kunzens grav dog åbenbart lovlig ko­ lossal. Omkring 19 15 var gravstedet atter forfaldent, men er igen blevet istandsat.142 Ved hjørnet af den følgende sidegang ses Magdalene Thoresens mere pompøse granitmonument med et portrætrelief i bronze af den nu helt glemte forfatterinde, der dyrkede Eros som sin gud, og var model til Bjørnsons »Fiskerjente« og Ibsens »Fruen fra Havet«.

9 6

Made with