MitVidenskabeligeLivsDrama

16 og deraf kan en enlig Kvinde med to mindre Børn leve godt nu? tildags. Men da min Moder jo som erhvervende var fraværende fra Hjemmet det meste af Dagen, kunde Husførelsen selvfølge* lig ikke anlægges saa økonomisk, som i de Hjem, der til Stadig* hed passes af en Kvinde. Saaledes maa det forklares, at der maatte spares efter en Maalestok, som Nutiden kun kender i de fattigste Hjem. En T id lang dækkede vi saaledes vort Brød* forbrug af det gamle Brød, som nogle københavnske Bager* mestre dengang solgte ud Kl. 6y2 Morgen, før den egentlige Butiksaabning. Da min Moder skulde smøre Mad og have Hus i Orden, inden hun gik paa Skolen Kl. 8, maatte jeg staa op Kl. 5 1/2 hver Morgen for at hente det inde i Byen, medens vi boede paa Nørrebro. Det var en meget nyttig Gerning, ogsaa for mig selv, jeg kan næsten sige, at jeg dengang som 6*aarig gjorde mine første sociale Studier, naar jeg hver Vintermorgen stod i Kø foran vedkommende Bagerbutik (vistnok i Dronnin* gens Tværgade) mellem Borgergades og Adelgades sultne og frysende Fattige. Naar Dørene blev lukket op, trængte hele Mængden sig frem for at komme først til Disken, medens jeg som den mindste og svageste naturligvis blev puffet tilbage i sidste Række. I saa Fald var det gamle Brød i Reglen udsolgt, naar Turen kom til mig, saa at jeg maatte gaa hjem med ufor* rettet Sag. Men en af Bagerjomfruerne fik hurtig Kik paa den lille Dreng, og jeg lagde med glad Forundring Mærke til, at naar hun var tilstede, blev jeg altid kaldt hen til Disken, før de andre fik noget, idet hun for min 10 Øre gav mig saa meget baade af Rugbrød og Hvedebrød, at vi havde nok til hele Da* gen. Derved sparede vi ca. 25 Øre daglig. Men endnu ser jeg for mig min Moders taarevædede Ansigt, naar hun om Morge* nen maatte ruske mig op af Søvnen, for at jeg ikke skulde komme for sent, og den blonde Bagerjomfrus blide Smil, naar hun fik Øje paa mig. Først mange Aar efter forstod jeg, hvad det betød, og denne tilsyneladende ubetydelige Barndomsopie* velse har bidraget til, trods alt, i mig at opietholde en Rest af Tro paa det gode i Menneskene i Almindelighed, og Kvinden i Særdeleshed. Da vi flyttede ret ofte, blev min Skolegang lidt spredt. Jeg