MitVidenskabeligeLivsDrama

20 næsten et helt Aar. Men af denne Modgang spirede en Lykke, som jeg siden gerne havde betalt med adskillige Aar af mit Liv, om det skulde være. Jeg havde til Sygeplejerske (min Moder maatte jo hver Dag paa Skole, og Pige kendte vi endnu ikke noget til) haft en Søster til en af min Moders Kamerater, Frøken Staffeldt, et udmærket Menneske, som i Foraaret 1895 skaffede mig et haardt tiltrængt Landophold paa Herregaarden »Vesterbygaard«, der ligger i Vestsjælland mellem Svebølle Station og Tissø. Den var i Slægten FonnesbecfeWulffs Eje, og i denne Slægt samt dens Omgangskreds lærte jeg nogle af de bedste Mennesker at kende, som jeg før eller siden har truffet, saaledes Besidde? ren selv og hans Nevø, Henry FonnesbecfcWulff, dengang teolo? gisk Student, nu Biskop i Roskilde. Medens det københavnske Bourgeoisi, saavidt som jeg gennem mine Skolekamerater havde faaet Indblik deri, ofte havde stødt mig ved sin Arro? gance og Utaalsomhed overfor dem, der ikke hørte til Lavet eller Kliken, fandt jeg blandt den sjællandske Landadel en Række prægtige Mennesker, hvoraf flere besad den virkelige Sjælens og H jertets Dannelse, at kunne omgaas høje og lave med den samme ligefremme Menneskelighed og Godhed. Her mødtes jeg tillige med den Personlighed, der har faaet størst Betydning for min Udvikling i flere Henseender, nemlig Søren Kierkegaard . Dette gik saaledes til, at jeg en Dag paa Herremandens Bord fandt de første Hæfter af hans samlede Skrifter, som netop den? gang begyndte at udkomme i ny Udgave ved J. L. Heiberg. Al? drig skal jeg glemme det voldsomme Indtryk, som Bekendt? skabet hermed gjorde paa den syttenaarige Yngling, der natur? ligvis netop var i den Sturm und Drang?Periode, som hører med til Overgangsaarene. Det er saaledes let forklarlig, at jeg næppe havde læst en halv Side deri, før det begyndte at svimle for mig; jeg følte med et, at jeg her stod overfor noget, som der ikke var Mage til i hele Tilværelsen, og jeg slugte disse hans »Diapsalmata« med større Begærlighed end nogen hungrende kan spise det første Maaltid, uden dog at faa stillet min bræn? dende Lyst til bestandig mere af denne Aand. Og saaledes gik

Made with