MitVidenskabeligeLivsDrama

27 1904 tilstaaet Rejselegat paa 1000 Kr., samt senere Støtte fra det Classenske Fideikommis, havde Penge nok til en fleraarig Uden* landsrejse. Den førte mig 1904 til Dresden, 1905—1906 til Mün* chen og Zürich og 1907 til Frankrig. I Dresden studerede jeg ved Europas dengang største statsvidenskabelige Bibliotek (Gehe*Stiftung); i München ved Maximilian Universitets Stats* videnskabelige Seminar under Ledelse af de berømte Professorer Lujo Brentano og W. Lotz; i Zürich under Professor Herkner og i Frankrig under Professor Levasseur. Ved Siden af disse statsvidenskabelige Studier, hvis fore* løbige Endemaal skulde være en Doktordisputats om Befolk* ningsspørgsmaalet, afsluttede jeg min Uddannelse som Musiker ved et Kursus i Musikens Formlære og Kompositionsteori hos ingen ringere end den bekendte tyske Komponist Felix Draeseke, der regnedes for en af Tysklands største Musikteoretikere. Han viste mig en overordentlig Interesse og gav mig ved Afslutningen følgende korte, men fyndige Vidnesbyrd: »A f Hr. WiethiKnud* sen vil man engang faa Kompositioner, der udmærker sig ikke alene ved Egenart, men ogsaa ved Skønhed«. Jeg vilde næsten ikke tro mine egne Øjne, da han gav mig disse Linjer, men hans endnu i Dresden levende Enke, som jeg ifjor besøgte, fortalte mig, at han ofte til hende havde omtalt mig som den bedste Elev, han havde haft. Hvorom alting er, skaffede denne Anbe* faling mig straks Forbindelse med det verdenskendte Firma C. F. Kahnt i Leipzig, hvor mine første Kompositioner (4 Sange for Mezzosopran) udkom allerede 1905, og hvor ogsaa mit sidste trykte Arbejde (Strygekvartetten i E*moll) er fremkommet (1927). løvrigt forbigaar jeg her ganske min Virksomhed som Komponist, idet jeg herom maa henvise til andet Bind af nær* værende Livserindringer. Læseren ved fra forrige Kapitel, at det i Skoletiden var min Drøm at blive Musiker. Men heri fandt jeg ingensomhelst Støtte hverken i min Familie eller blandt mine Venner, som med Rette kunde mene, at det var en haabløs Livsbane for en ganske ubemidlet ung Mand. Dertil kom de Betænkeligheder, som jeg selv fik ved at stifte Bekendtskab med den nytyske Musik og den allerede da for en lydhør Iagttager kendelige »Modernisme«. Jeg anede og frygtede, at den kom*

Made with