MitVidenskabeligeLivsDrama

41 skræmme og fange de mange Røvere, som om Natten listede rundt mellem Ruinerne for at plyndre baade Husene og de Døde for alle Værdigenstande. A t den menneskelige Tilbøjelig? hed til at berige sig paa andres Bekostning ikke engang gjorde Holdt foran Døden, havde jeg aldrig tænkt mig, og det gav min medfødte Tillid til Menneskene et Grundskud, som den aldrig forvandt. Og det var maaske godt, for saa vidt som jeg derved kom til at tage mig iagt ogsaa for de sociale Utopier, som nationaløkonomiske Videnskabsmænd uden Menneskekundskab ofte henfalder til. Da det var umuligt at finde Logi i Messina, og da Hjælpe? skibene i Havnen var overfyldte, boede jeg nogle Dage i Taormina nogle Mil syd for Byen. Der fik jeg 8. Januar Tele? gram fra en dansk Familie om at eftersøge den danske Maler Tvede, der Ulykkesdagen befandt sig i Messina og siden ikke havde ladet høre fra sig. Jeg tog naturligvis straks til Messina, og fandt snart hans Bolig ved Hjælp af italienske Soldater, som jeg rekvirerede fra et af Krigsskibene. Men Huset var totalt ødelagt og fyldt i anden Sals Højde af nedstyrtede Vægge fra de omliggende Boliger, saa at det var umuligt at se eller høre noget. Den stakkels Maler blev da ogsaa først fundet efter min Afrejse, efter adskillige Dages Rydnings? og Gravnings? arbejde paa det paagældende Sted. Ved denne og andre Lej? ligheder gjorde jeg de danske Konsulater i Catania, Messina og. Neapel nogle Smaatjenester, som jeg ikke regnede for noget, men som vel alligevel er Forklaringen paa, at jeg nogen Tid efter af den italienske Regering fik en Erindringsmedalje i Sølv med tilhørende Diplom. Derpaa rejste jeg til Rom, hvor jeg af den danske Konsul Konow blev meget vel modtaget, ligesom han ledsagede mig paa det Besøg, som jeg ved den Lejlighed aflagde hos det ny? stiftede Landbrugsinstituts Præsident, Grev Faina. Det viste sig at være en ældre Mand med et elskværdigt Verdensmands? væsen, og han var saa venlig at underholde sig med mig næsten en Time. Samtalen foregik paa Fransk, da jeg vel paa Grundlag af Metropolitanskolens solide Latin? og Fransk?Undervisning kunde læse det italienske Sprog, men ikke tale det. Vi kom