MitVidenskabeligeLivsDrama

47 ning til sin Jødedom, og det truede nu med Skandale, som forskrækkede de fremmede Censorer fra at stemme paa de to Kandidater, nemlig Warming og Wieth*Knudsen, hvorom der aabenbart stod en personlig Strid, hvis dybere liggende Aar* sager de ikke kunde gennemskue. Hermed var der banet Vej for Axel Nielsens Kandidatur, og for ikke at faa Vrøvl med Ministeriet, enedes man tilslut om en eenstemmig Indstilling. Herved hjalp det mig kun lidet, at den samme Komité lige* ledes eenstemmigt erklærede de tre andre Ansøgere (Warming,. Mackeprang og mig) for kvalificerede. Det vil da ogsaa i det følgende vise sig, hvor skæbnesvangert det skulde blive for mig, at Professor Birck og Kontorchef Meyer ikke fastholdt den Mindretalsindstilling, uden hvilken baade Ministeriet og Offentligheden maatte faa et falsk Indtryk af min Indsats ved den Lejlighed. Jeg gik imidlertid dengang ud fra, at Birck havde frafaldet sit Løfte til mig under Indflydelse af en eller anden vis major, og nærede ingen Mistanke til hans Loyalitet, skønt en ham og Dommerkomitéen nærstaaende dansk Embeds* mand til mig udtalte, at Konkurrencen havde faaet et andet Udfald, hvis Birck havde fastholdt Mindretalsindstillingen. Ifølge denne Fremstilling skulde Bircks Hovedinteresse have været at holde Warming ude, og saa snart Warmings Kan* didatur maatte anses for bortfaldet, var han villig til at slippe mig for at gaa over til en for ham saa ufarlig Konkurrent som Axel Nielsen. Denne havde dog en trofast Tilhænger i Juristen Poul Jørgensen, om hvem Professor Birck vittig bemærkede, at han foretrak Axel Nielsens stilfærdigt brændende Tællepraas fremfor min bengalske Belysning. Snart efter min Tilbagekomst til Rom begyndte, som jeg havde forudset, min nærmeste Foresatte, Lorenzoni, at genere mig paa alle optænkelige Maader. Meningen var aabenbart at »ækle« mig ud, som Tysken siger, af min Stilling J). Den samme Fremgangsmaade havde hans Ven Ricci i det andet Departe* ment med Held anvendt overfor sin Kontorchef, nemlig Ty* J) Naar man ikke har noget Paaskud til at fjæme en Mand, ækler man ham ud, saa at han gaar af sig selv. »Er ist herausgeekelt worden«, eller »Er ist gegangen worden« (»han er b l e v e t gaaet«).