MitVidenskabeligeLivsDrama

T R E D I E A K T . Som ovenfor antydet havde ogsaa Professor Birck selv op* fordret mig til at søge det ledige Professorat i Åbo. Det skete i et Brev, som han sendte mig fra Oslo, og hvori han samtidig henstillede til mig at søge det nyoprettede Professorat i Trond* hjem. Imidlertid havde jeg jo allerede ad anden Vej faaet en Opfordring fra Åbo, og da Forhandlingerne endnu var svæ* vende, var jeg foreløbig afskaaret fra at søge Stillingen i Tronds hjem. Inden jeg søgte, maatte jeg ihvertfald søge at bringe Professor Bircks Stilling til mig paa det rene. Enhver Læser vil forstaa, at min tidligere ubetingede Tro til hans Loyalitet nu var anfægtet, og mangen en Læser vil maaske undre sig over, at jeg først nu begyndte at tvivle paa ham. Adskillige Træk, som jeg tidligere ikke havde tillagt nogen Betydning, traadte nu efterhaanden frem i min Erindring. Saaledes havde vi en Dag i Begyndelsen af Krigen ved en Middag i Hotel Kongen af Danmark drøftet den under Navn af »Grænsenytteteori« kendte Værdilære. Bircks Doktordisputats fra 1902 handlede væsentlig om Grænsenytteteorien, som endnu dengang (1915) var hans Kæphest. Mit Standpunkt til denne Lære var, som adskillige andre Nationaløkonomers, mere forbeholdent, idet jeg udtalte, at for den som behersker Mathematiken1), kan Grænsenytteteorien være en Genvej til Forstaaelse af Prisdannelsen, men at alt væs sentlig i denne godt kan fremstilles og forklares ad andre Veje. Da slog Professor Birck i Bordet, saa det rystede, og brølede: »Nu bliver De aldrig Professor ved Københavns Universitet.« Men jeg tog ikke dette Udbrud højtideligt, da jeg ikke dengang a) Altsaa ikke Prof. Birck, som derfor under Forsvaret af sin Dispu* tats blev stærkt angrebet af den matematiske Professor.