MitVidenskabeligeLivsDrama

61 af Erfaringer, der var indvundet paa en fleraarig Studierejse i Tyskland, Frankrig og Schweiz. Særlig Betydning fik hans Ophold i München, hvor han kom i nær Berøring med de berømte Nationaløkonomer Brentano og Eotz og gennem dem modtog mange Impulser. I »Formerelse og Fremskridt« søgte WiethsKnudsen at paavise Gyldigheden af Malthus’ pessimistiske Befolkningslære ogsaa i det moderne Samfund, og han naaede til den Konklusion, at »den økonomiske Videnskabs hidtidige Forestillinger om Menneskets Frem* skridt er overdrevne, især hvad det 19de Aarhundrede an* gaar« — en Opfattelse, der naturligvis maatte vække stærk Modstand hos de Nationaløkonomer, som hylder mere op* timistiske Anskuelser . . . Som Kontorchef i Landbrugsinstitutet havde han rig Ad* gang til landbrugsstatistisk Materiale og benyttede de Aar, han opholdt sig i Rom, til at skrive et Par fortræffelige Bøger om det russiske Agrarspørgsmaal. Foruden de her nævnte Værker har WietibKnudsen i Aarenes Løb udfoldet en rig Produktion og i Bøger, Tids* skrifter og Dagspresse behandlet en Række forskellige Emner inden for Nationaløkonomien. Hans Stil er livlig, hans Frem* stillingsmaade dristig, og han undgaar saa vidt muligt ved Reservationer at svække Kraften i sin Bevisførelse. I Dis* kussionen siger Wieth#Knudsen frygtløs sin Mening og kok liderer derfor snart med Højre, snart med Venstre. Efter i flere Aar at have været en meget læst Medarbejder i Kronk ken, angreb Wieth?Knudsen under Krigen »Politiken« og vi ham. Han ejer ligesom Professor Birck en polemisk Hen* synsløshed, der kan være ubehagelig for Modstanderen, men i Offentligheden vækker Respekt for Manden. Ligesom Prof. Birck, om hvem han i adskillige Henseender minder, blot at han er alvorligere og tungere, hører han ikke til noget Parti; det giver ham en særlig Vederhæftighed. WietbKnudsen taler ikke som Højremand, ikke som Venstremand, men som sandhedssøgende Videnskabsmand« . .. Jeg skal ikke nægte, at jeg blev glad over denne Anerken? delse fra Hovedorganet for et Parti (det radikale Venstre), hvis førende Mænd siden 1908 havde generet mig, for ikke at sige