MitVidenskabeligeLivsDrama

66 til Forstaaelse af alt, hvad der siden hændte i denne Sag, ligger skjult i denne tilsyneladende uskyldige Bemærkning. Det er nemlig aldrig hændt, at en enstemmig Indstilling i et videns skabeligt Anliggende ikke er blevet fulgt af vedkommende Minis sterium; der var derfor, hvis Notitsen var fuldt sandfærdig, ikke noget at a f g ø r e , men kun at b e k r æ f t e . Jeg fik derved en Anelse om, at Notitsens Forfatter paa en eller anden Maade vidste, at der t r o d s Indstillingens Eenstemmighed vilde blive gjort Forsøg paa at skubbe mig ud til Fordel for Dr. Stangeland. Jeg maatte derfor straks have at vide, hvem der var Notitsens Ophavsmand. Allerede Dagen efter Kl. 3 gik jeg op til et anset Medlem af »Berlingske Tidende«s Redaktion, hvem jeg forklarede Sagen. Han satte sig i Telefonforbindelse med vedkommende Meds arbejder, en kvindelig Journalist, som i min Nærværelse teles fonisk bekræftede, at hun direkte havde den fra Birck selv, saa at den altsaa var officiøs. Jeg var nu klar over, at den varslede ondt for mig, og hvis Læseren forbavses over en saadan Lyd* hørhed, beder jeg ham erindre, at jeg jo engang før i Livet havde staaet i samme Situation, nemlig dengang daværende Kontorchef Warming efter min Indstilling til Docenturet ved Landbohøjskolen skrev til mig: »Saa har Ministeriet Ordet«. Og da selv et i Sagen saa »uinteresseret« Menneske som denne Redaktør ved »Berlingske Tidende«, bekendt som et af vore klogeste og mest nøgterne Hoveder, gav mig Ret i, at det jo saa ud, som om der dog var noget i Gære imod mig, besluttede jeg denne Gang at komme mine Modstandere i Forkøbet. Jeg rejste derfor i Begyndelsen af Maj til Oslo, hvor jeg blev venlig modtaget i Kirkedepartementet og fik at vide, at den eenstemmige Indstilling nylig var afgaaet til Højskolens Myndig* heder i Trondhjem, som den skulde passere, selv om der ikke var Tvivl om Udfaldet. Men da der ikke var et Menneske, som kendte mig ved Højskolen, raadede man mig til at forestille mig for den derværende Rektor, Dr. Birkeland, som var Professor i Mathematik. Den 8. Maj tog jeg derfor til Trondhjem og blev der modtaget med stor Imødekommenhed af Rektor Birkeland, som meddelte mig, at Sagen allerede havde passeret Højskolens