MitVidenskabeligeLivsDrama

F J E R D E A K T . Omtrent to Aar efter min Ansættelse ved Norges Tekniske Højskole blev der, som ventet, et Professorat ledigt i Køben# havn, idet Professor Westergaard skulde falde for Aldersgræn# sen. Sandt at sige var jeg ikke meget stolt ved at vende Norge, som altid har behandlet mig bedre end mit Fædreland, Ryggen efter kun to Aars Gerning. Naar jeg alligevel gik op til Pro# fessor Birck i Eftersommeren 1923, var det mere for at se, hvad han nu vilde sige; thi som Læseren erindrer, havde han jo til# skyndet mig til at søge Embedet i Norge med den Bemærkning, at kun gennem et Professorat for mig i Udlandet, kunde han bryde Professor Westergaards fanatiske Modstand. Han mod# tog mig da ogsaa venligt og sagde, at han gik ud fra, at jeg nu søgte hjem igen. For at prøve ham (der ikke vidste, at jeg var klar over hans i det foregaaende skildrede mærkelige Doppelt# spil imod mig) indvendte jeg, at Cand. Zeuthen jo var hans Favorit. Han indrømmede dette, men betroede mig, at Zeuthen havde meddelt ham som sin faste Beslutning, at han ikke vilde søge Embedet dennegang. Da jeg spurgte hvorfor, sagde Birck, at Zeuthen selv ikke følte sig kompetent, da han kun havde offent# liggjort et Par mindre Arbejder i Periferien af Faget og, skønt allerede ti Aars Kandidat, endnu ikke havde faaet skrevet sin Doktordispu tats1). Jeg nævnede da Hensynet til Norge, men da han gentog, at jeg denne Gang var ganske sikker, lovede jeg idetmindste at tage Sagen under Overvejelse. Midt i Oktober modtog jeg ogsaa en Opfordring fra de nationaløkonomiske Studerende ved Københavns Universitet om 1) D et var til den Grad rigtigt, at Kandidat Zeuthen først fem Aar senere, 40 Aar gammel, fik sin D isputats færdig, efter femten Aars Arbejde.