MitVidenskabeligeLivsDrama

7 6 selvskreven dertil, svarede han blot, at nu var det en helt anden Sag, thi en 25*aarig svensk Nationaløkonom (Dr. Ohlin) var nu Ansøger, og der vilde ialtfald blive Konkurrence, selv om jeg meldte mig. Da jeg kun tav hertil, sagde han med skadefro Betoning: »Jeg vilde gerne vide, hvad De nu tænker?« Ogsaa hertil svarede jeg intet, skønt jeg godt kunde have gjort det, thi jeg tænkte bare: »Hvor det ligner ham!« Nu maa Læseren vide, at jeg kort forinden havde sagt ja til en Forespørgsel fra det danske Udenrigsministerium, om jeg var villig til eventuelt at overtage det danske Konsulat i Trond* hjem, som havde staaet ledig i nogen Tid efter den tidligere Konsul Bratts Død. Det maa Professor Birck have vidst, thi han sagde nu pludselig, at han havde været oppe i Udenrigs* ministeriet for at fraraade min Udnævnelse til Konsul, med den Motivering, at mine økonomiske Forhold ikke tillod mig at over* tage en saadan Post. Enhver Læser vilde forstaa, om jeg nu blev vred for Alvor over en saadan Usselhed, men sandt at sige begyndte jeg nu at tro, at de Folk havde Ret, som und* skylder Birck med, at han vist undertiden ikke kan være rigtig velforvaret. Men da Professor Birck mærkede, hvilket Indtryk dette nye Forsøg paa at snigløbe mig, ovenikøbet i et ham aldeles uvedkommende Anliggende, gjorde, slog han om og er* klærede sig beredt til at gaa op i Udenrigsministeriet for at gøre det godt igen. Nu var jeg dog ikke saa forladt af Guder og Mennesker i Danmark, at jeg skulde behøve en Birck til at redde mig, og allerede Dagen efter modtog jeg da ogsaa fra en Udenrigsministeriet nærstaaende Ven Meddelelse om, at min Udnævnelse var uigenkaldelig besluttet, og at Bircks Henven* delse desangaaende ikke havde kunnet rokke herved. Kort efter kom Udnævnelsen, hvortil ogsaa det norske Statsraad skulde give sit Minde, hvilket ikke voldte Vanskeligheder, da Høj* skolen i Trondhjem ikke havde noget derimod. Der er jo ikke noget stort Arbejde forbundet med Posten; og heller ingen Interessemodsætninger, thi i den konsulære Bestalling staar ikke, som man almindeligvis tror, at en dansk Konsul skal vare* tage danske Interesser, men at han skal fremme det gode Fors hold og Samkvemmet mellem de to Nationer for sit Distrikts

Made with