MitVidenskabeligeLivsDrama

82 maalet i alle dets Faser, ligesom Professor Bircks har været G rænsenytteteorien , og Warmings er D anm ark s Statistik, me# dens Axel Nielsen hele sit Liv væ sentlig har dyrket Bankpolitik ken. D er er blot den Forskel paa dem og m ig, at det af mig valgte H ovedom raade er f u n d a m e n t a l t for hele V id en sk aben og, som enhver nu kan se, tiltager i Betydn ingsfu ldhed for hvert A a r der gaar, m eden s ek sem pelvis Prof. B ircks Ungdom skærlig# hed til G ræ n senytteteorien har vist sig h ø jst ulykkelig, ■forsaa# vid t som den allerede er forlad t af nyere økonom iske Tænkere. O g hvem er endelig disse tre Herrer, som saaledes forsøger at stød e m ig ud af V id en sk aben s Paradis ? Lad m ig, for ikke at synes ubeskeden, blot sige m ed gam le Cicero i sin T a le for Sextus Roscius til sine M od stand ere: » V e l vil jeg ikke tillægge m ig noget, men jeg behøver da heller ikke fratage mig selv saa# m eget, at jeg ikke skulde kunne maale m ig m ed Jer« 1). Lad os altsaa tænke os, at jeg som M ed lem af en nationaløkonom isk Bedømm elseskom ité havde været i den Situation at skulle af# give et V o tum angaaende enhver af de H errers videnskabelige M eriter (ogsaa jeg har siddet i saadan Bedømm elseskom ité, nem lig ved Besæ ttelsen af et Professorat i 1927 ved O slo Uni# versitet), og lad os endvidere tænke os — selv om det ganske vist er utænkeligt — at jeg vilde afgive et saadant usømm eligt og overflad isk V o tu m om en Kollega, der havde viet hele sit L iv til V iden skaben . I Prof. B ircks A a n d vilde m it V o tum da om tren t have set saaledes ud: »O v e rfo r D r. Birck anerkender jeg det inciterende i hans Problemstilling, selv om det kun sjæ lden lykkes ham i sine Væ rker at give en Løsning, endsige da en rigtig Løsning paa Problemerne. H ertil komm er, at hans Væ rk er alle (maaske med U nd tagelse af hans lille buddhistiske Bog, betitlet Aloysius’ B reve) er andenhaands eller rettere sagt trediehaands A rb ejd er, som er uddragne af h alvfordø jede K ildeskrifter, ligesom de x) I Thoresens friere, men gode Oversæ ttelse: (III Udg. 1922, S. 39) »Saa ringe Tanker har jeg da ikke om mig selv, uden i mindste Maade at overvurdere mig, at jeg ikke nok tror, at jeg kunde hamle op med dig (hvad Tungefærdighed angaar)«.