MitVidenskabeligeLivsDrama

90 kendt var: »I D anm ark kan man gøre, hvad man vil, bare man gør d et!« For det andet er der Professor W esterg aa rd , som ogsaa foretrækker Zeu th en , og heller ikke A d o lp h Jensen kan siges at være helt uvildig i dette Selskab. M en selv om han var det, skal cand. Iversen eller cand. Pedersen have alle de »frie« K om itém ed lemm er m ed sig, for at faa en ordentlig Flertals* indstilling, og baade før og efter, at de er naaet saa vidt, vil de faa at føle Bircks m od dem nedadvend te T omm elfinger. Men hvad det vil sige, har Læ seren forhaabentlig faaet en klar Fore* stilling om af de foregaaende Kapitler, og for candd. Iversen og Pedersen er Professor B irck her saa m eget desto farligere, som hans A d g a n g til og Forbindelser m ed det herværende M iniste* rium naturligvis er langt lettere og mere effek tive end tidligere til Udenrigsm in isteriet i D anm ark eller K irkedepartem en tet i N orge . G an ske vist er der endnu den Mulighed, at Juristen, Profes* sor Poul A nd ersen eller de fremm ede Censorer, Prof. Jæger fra O slo og Sommarin fra Lund nu forstaar, at de ikke under disse Om stændigheder kan være bekendt at sidde i K om ité sammen m ed Professor Birck, og frem tvinger Sagens T ilbagevisn ing til ny Behandling, hvilket de kan gøre blot ved at nedlægge deres Mandater som M ed lemm er af Kom itéen , under Henvisn ing til at de vitterlig er indtraadt i denne under Forudsætninger om f a i r p 1 a y for alle A n søgern e, og at disse Forudsætninger nu er bristede. O g endvidere foreligger den Mulighed, at Under* visningsm inisteren i sidste Ø jeb lik griber ind, enten det bliver i K raft af en idealistisk Trang til ialtfald paa det aandelige Om * raade at op fylde Socialdemokraternes Løfter om at rydde op i den borgerlige og kapitalistiske Sump, om saa alle Frøerne kvæk* ker nok saa meget, eller det bliver udfra den mere m enneskelige Følelse, at M in isteren ikke gærne vil være ansvarlig for disse Underfund igheder og Uretfæ rd igheder. M e n hvis intet af alt dette sker, da maa det være aabenbart for alle, som overhovedet vil se, at trods alle Fraser om Frihed og Lighed regeres store D ele af vort Un iversitet af K lubber og K liker, der gør U n iversitetet til en selvsupplerende Institution, uden nogen som helst effek tiv Kon trol til Forhindring af den