591173472

Da Københavnerne erobrede Kastrup^Fortet

København ^Christensen & Jørgensens Bogtrykkeri 1933

Trifoliums Mælkeforsyning anbefaler sine anerkendte Produkter: Mælk s Fløde s Smør og Ost Til Selskabsbrug anbefales som en virkelig Nydelse vore Vanille«, Nougat*, Jordbærs, og Ananas Is Anretninger

med 1, T/s & 2 Liter Vanille-Fløde Is i Spande og Bægre samt Fløde-Ispinde, Pakker & Kartoner

Kristiansgade 14

Telefon Central 385 8 Ledninger

(Det gamle Kongens Bryghus)

et var et morsomt Sammentræf, et ironisk Sideblink af den historiske Nemesis, at da Kastrupfortet i Aar paa en straalende 1ste Pinsedag — saa skøn som nogen Pinsedag i Mands Minde har været — aabnede som Folke- Park, Sol-Strand og Teltlejr og erobredes af Køben­ havnerne, der tog det i Besiddelse som ægtefødt Barn af den store mod Havet favnende By, at det da netop var 50 Aar siden, den store Forsvarskommission godkendte det Forslag om Københavns Befæstning, der i en Menneskealder delte Landets Befolkning i to bittert stridende Halvdele. I Virkeligheden maa Kastrupfortet, saavel som den øvrige københavnske Befæstnings Tilblivelse, dateres til Aar 1888. I 1879 havde en Kommission under daværende Kronprins Frederiks Forsæde udarbejdet et Forslag om Københavns Befæstning, der i 1883 blev godkendt af den Kommission af sagkyndige Officerer, vi oven­ for nævnte, og det var dette Forslag, Krigsminister Jesper Jespersen Bahnson forelagde Rigsdagen i Samlingerne 1884—85. For den nuværende yngre Generation er det lidt vanskeligt at forstaa den hadske, næsten revolutio­ nære Stemning, hvormed dette Forslag blev modtaget saavel i Befolkningens brede Lag som i Folketinget, der den Gang beherskedes af Venstre. Det radikale Parti eksisterede ikke, Social-Demokratiet havde endnu ikke nogen Repræsentation i Rigsdagen, eksi­ sterede knapt som Parti, og der var i Virkeligheden kun to Partier: Højre og Venstre. Til Gengæld var Venstre et overordentlig radikalt Parti, der ikke alene bestod af Landboere, men havde indgaaet en intim Alliance med den københavnske Intelligens. Ministeriet Estrup laa i stadig Kiv og Spektakkel med Folketinget, der havde fundet paa som Kamp­ middel at nægte Regeringen Midler til Statens Fø­ relse — simpelthen ved at forkaste Finansloven.

Men Estrup var en haard Hals, og han benyttede en Paragraf i Finansloven om, at der i særlige Tilfælde af Regeringen kunde udstedes „provisoriske Love", til at sætte Folketinget ud af Spillet. Da nu Venstre ogsaa modsatte sig Loven om Kø­ benhavns Befæstning, udstedtes der af Højreregerin­ gen en „Kgl. Resolution" den 24. April 1885, hvor­ ved Ministeriet bemyndigedes til „i indeværende Aar at lade foretage de fornødne Opmaalinger og Detail­ projekteringer til Forberedelse af Befæstningsforsla­ gets Gennemførelse og til at afholde de dermed for­ bundne Udgifter paa „forventet Efterbevilling". Det •var den Form, de provisoriske Love havde. En saa- dan provisorisk Lov skulde ifølge Grundloven senere godkendes af Folketinget for at være lovlig, men Regeringen vidste naturligvis godt, at Folketinget aldrig vilde godkende denne provisoriske Lov om Befæstningsanlæg, og den blev selvfølgelig ogsaa for­ kastet. Ikke destomindre fortsatte Estrup og Bahnson i en Aarrække — fra 1885 til 94 — Udstedelsen af provisoriske Love, hvorved bl. a. hele Befæstningen om København gennemførtes. Det var en Foranstalt­ ning paa Trods af Folkets Vilje, og den kostede den nette Sum af 35 Millioner Kr. — en Sum, der med Pengenes daværende Værdi maa regnes som det tre­ dobbelte. Venstre stemplede Regeringen Estrup som Grund­ lovsbrydere, og Fæstningens Gennemførelse som Statskup. Men Estrup brød sig fejl om det. Han havde hele Embedsstanden og det velhavende Bor­ gerskab bag sig. Han havde Godsejerne, og sidst og ikke mindst havde han Militærmagten til at holde Folket i Ave og Domstolene til at dømme de opsæt­ sige. Højesteret godkendte alle de provisoriske Love, og Rigsretten kunde det ikke nytte at paakalde, for den bestod for Halvdelens Vedkommende af Lands-

tingets Medlemmer, og Landstinget var Estrups Højborg. I Folket — d. v. s. den brede Befolkning af Bønder og Arbejdere, bredte der sig en revolutionær Stem­ ning. Man forsøgte med Skattenægtelse, men Estrup lod — provisorisk — oprette et Gendarmerikorps, og Domstolene for haardt frem mod enhver, der vo­ vede at mukke. Forsvarssagen, som Højre havde gjort til sin „Livssag", det vil sige til Partiets, blev trukket ind i Dagens Strid, til stor Skade for selve Sagen. Naar Venstre i en lang Aarrække var et anti- militaristisk Parti, skyldes det udelukkende Højres daværende Førere og deres Fremfærd i Provisorie- aarene. Det var næsten en Selvfølge, at Folkets Had vendte sig specielt mod den Fæstning, der var vokset op i Kraft af Provisorier og paatvunget Folket mod dets Vilje. Den var og blev et Forargelsens Tegn, Bahri- sons Fæstning var Højres Fæstning, Statskuppets Fæstning, et Symbol paa Uret og Ulovlighed. Naar Befolkningen nu 50 Aar efter tager den ned­ lagte og desarmerede Fæstning i Besiddelse, naar Børnene leger omkring de morderiske Jærnuhyrer af Kanoner, naar Arbejderen efter sin Arbejdsdag kan strække sig i det hvide, bløde Sand eller spadsere i Træernes Skygge paa Voldene, der opførtes mod Folkets Vilje til Kamp og Folkedrab, da er der noget symbolsk deri. Det er Folket, der har sejret. Lidt om Fæstningen - og specielt Kastrupfortet Det er ikke Meningen, at vi i denne lille Bog, der er ment som en fornøjelig Vejledning for enhver, der har til Hensigt at aflægge Kastrupfortet et Be­ søg — hvilket vil sige dets stadige Gæst, saasandt som Kastrupfortet i det nuværende Skikkelse som Folke-Park og Solstrand er bleven en af Byens største

Frilufts-Attraktioner ... vi siger, at det er ikke Me­ ningen i denne Bog at give et instruktivt Indblik i Fæstningens tekniske Mysterier. Men det lønner sig alligevel — nu, da Fæstningen, og specielt Kastrup- fortet er bleven Folkets, at trække Linjerne op af det, som Bahnson en Gang stolt betegnede som „sin Fæst­ ning". Bahnsons Fæstning bestod mod Vest af Vestfron­ ten, der omfattede Vestenceinten og Husumenceinten og som er bygget som en sammenhængende c. 14 Km lang Vold med en foranliggende vaad og fra K- ponierer flankeret Grav, fortrinsvis udført efter et modificeret bastioneret Grundrids, den saa- kaldte „danske Front" og yderligere beskyttet ved de Oversvømmelser, der ved Mobilisering kunde til­ vejebringes i Kapmose og Harrestrupaaens Dal. Den paa Sjællandssiden tilbageværende 13,5 Km lange Strækning af Befæstningen dannedes af Nordfron­ ten (Gladsaxe — Bagsværd — Lyngby — Fortunfor- tet) samt det senere anlagte Kystfort Taarbækfortet, og i 2. Linie- Garderhøjfortet. I 3. Linie findes mod NV. Tinghøj-, Buddinge- og Vangede Batteri. Som nævnt omfattede de foreløbige Finanslove og- saa en Forstærkning af Københavns Befæstning. Denne Søbefæstning gaar helt tilbage til 1713, hvil­ ket Aar man begyndte Opførelsen af de to Bastioner Trekroner og Prøvestenen. I Henhold til Provisorie- lovene opførtes nu Charlottenlund- og Kastrupfor- tet, endvidere Middelgrundsfortet. Ved den nye Mi­ litærordning i 1910 vedtoges Opførelsen af Flakfor­ tet paa Saltholm, Saltholmsbatteri, Dragørfortet og Kongelundsbatteriet. Heldigvis blev der aldrig for Alvor Brug for denne drabelige Fæstning, der\ hurtig forældedes. Nogen virkelig Beskyttelse mod Bombardement kunde den ikke .yde København, og overfor Verdenskrigens Kæmpeskyts vilde den være kommen uhjælpelig til-

kort. De mange Penge kunde være givet bedre ud — alene Kastrup- og Charlottenlundfortet har kostet med Bestykning op imod 3 Millioner Kr. — men hel­ digvis har Forterne nu fundet en Anvendelse, der forsoner med de umaadelige Ofre af Penge og Arbej­ de, der er ødslet paa dem.

Op til Bastionerne er der en stadig Folkevandring.

Da Fugl Føniks genopstod a f Asken — Fæstningens Dødsdom som militært Etablissement blev fældet ved Loven af 7. August 1922, der bl. a. bestemte, at Hvidovrebatteriet, Mellefortet, Prøve­ stenen, Kastrupfortet og Avedørebatteri skulde ned­ lægges og de derved frigjorte Arealer overføres til Finansministeriet. Fra den Dag dateres Forternes Overgang til „civile" Øjemed. For Kastrupfortets Vedkommende betød det noget i Retning af en Fugl

Føniks-Opstandelse. Men der skulde alligevel gaa 11 Aar, inden det kom saa vidt, at dette krigerske Fort en skønne Dag afslørede sig som det prægtige folke­ lige Strandbad, som København nu kan prise sig saa lykkelig at besidde. Man kan selvfølgelig sige, at det -var en genial Ide at benytte disse idylliske Forter, der i en Aar- række havde sovet Torneroses liflige men daadløse Søvn, i Folkesundhedens og Glædens Tjeneste. Men det var alligevel mere end en Ide. Kravet om at faa disse Forter udleveret til Folket til dette Brug, vok­ sede op som en Selvfølgelighed. Tidsaanden krævede det simpelthen. Ikke alene den demokratiske Tids- aand, der sætter Folkets Vilje som den højeste Lov, men Sportsaanden, Kravet om at selv den fattigste skal have sin Del af Livets Lykke og Fest, endelig sidst og ikke mindst Forstaaelsen af, hvad frisk Luft, fri Adgang til Havet, Friluftsliv betyder for Fol­ kets Sundhed. I den Retning staar vi jo heldigvis milevidt fra Forholdene blot for en lille Menneske­ alder siden, hvor Stranden og Friluftslivet var for­ beholdt de faa lykkelige, dem, der havde Raad til at „bo paa Landet". Men de Hundrede Tusinder, dem fra Storbyens Baghuse, fra de stinkende Gyder i den indre By eller fra Forstædernes Huskaserner — dem bekymrede man sig ikke om. De kunde faa Lov til

Forsikrings-Aktieselskabet P A L N A T O K E T elefon 1914 - 6514 H a m m e r e n s g a d e 2. K. Dansk Forsikring Alle Arter .'if Forsikringer tegnes

at trække frisk Luft i Baggaardene, hvor de havde hjemme. Paa dette Omraade er Fremskridtet i Forhold til for en lille Menneskealder siden umaadeligt. Hvad der er gjort for at skaffe den store brede Befolk­ ning Sundhed og Styrke ved at give den Adgang til Skov og Strand, ved Parker og store aabne Boule­ varder, ved gennemført Hygiejne, ved moderne Byg­ geri lader sig simpelthen ikke udmaale hverken i Tal eller Eksempler. Det bærer vort demokratiske Bystyre Prisen for. Men der er meget at gøre endnu. Al Modstand mod at den brede Befolkning stilles lige med den vel­ havende med Hensyn til Retten til Naturen, er ikke brudt endnu. Der er endnu dem. der mener, at blandt alle de Forrettigheder, den Rige har, hører ogsaa Førsteretten til at nyde Havet og Skoven, og der har specielt hvad Kastrupfortet angaar været meget at overvinde, før Fortet kunde gives til den brede Befolkning. Der er mange Grunde til at udnævne Kastrupfor­ tet til det folkeligste Friluftsetablissement vor By ejer. Det har den største og den bedste Strand med rent krystalklart Vand, landskabeligt set har An­ lægget fra Øresundsvej op til Kastrupfortet en Skøn­ hed som intet andet Fort i Københavns Nærhed — og sidst og ikke mindst er det Beliggenheden tæt op ad et af Byens folketætteste Kvarterer, der gør det som skabt til at blive netop det brede Folks kæreste Udflugtssted. „Kastrupfortet" er egentlig et ganske forkert Navn for denne Folkebadestrand. Egentlig kunde man lige Hvorfor Kastrupfortet mere end noget er „det folkeliget

saa godt kalde det Amagerbro-Fortet, for det lig­ ger nemlig lige ud for Amagerbro; et Par Minutters Gang op ad Øresundsvej, og man staar ved denne uhyre kridhvide, smygende Sandbred og føler det friske salte Pust fra Øresunds Vover lige i Ansigtet. Det er jo netop det vidunderlige ved Kastrupfor- tets Strandbad, at man ikke — saaledes som Tilfæl­ det er ved de andre Fortbade — skal foretage en hel Rejse for at komme derud. En rask Fodgænger, der starter fra Raadhuspladsen, er derude paa en halv Times Tid. Og for en Cyklist ... og hvilken ung Kø­ benhavner er ikke Cyklist? ... er det en Tur paa faa Minutter. Der er næppe nogen By i hele Verden, der som Kø­ benhavn kan opvise Magen til Chance for den brede Befolkning med Hensyn til Friluftsliv, efter at Byen har faaet Kastrupfortets Strandbad. Lige i vor Nær­ hed breder denne henrivende Strand sig ... indby­ dende til et herligt Bad, og vel at mærke det friskeste Vand vi overhovedet kan opvise langs Kysten. Ingen Kloaker ødelægger her, hvad Naturen har givet af fuldt Hjerte. Skiftende fra Smaragdgrønt til det ly­ seste blaa er dette klare Vand med den uforlignelige fine Sandbund et Eldorado for alle, der elsker det friske, kølige Bad i Havets Bølger. At der — som vi senere skal omtale — fra Konsortiets Side er gjort det mest mulige for at fremelske et morsomt Badeliv, og at der er skabt gode Bekvemmeligheder for de Badende, gør Badningen fra Kastrupfortets Strand til en udsøgt Glæde. En Badestrand paa to Kilometer med det reneste krystalklare Vand. Mon de fleste Københavnere rigtig gør sig klart, af hvilket Format det nye Frilufts-Etablissement er,

Restauratørernes egen Mineralvandsfabrik „SIFON“s fortr in lige Vande a n b e f a l e s

Fabrikens Produkter er underkastet V, Steins La­ boratoriums bakteriologi­ ske Kontrol.

P i l e s t r æ d e 6 7 T e l e f o n 2 2 9 2

•

som i denne Sommer er overgaaet i den brede Be­ folknings Eje? Badestranden er ikke mindre end tor Kilometer. Dertil kommer Kastrupfortet, der dækker 40 Tdr. Land Den største Søndag, i Begyndelsen a f Juli, var der 50.000 Mennesker derude, men man kan ikke sige, at der var overfyldt. Der var Telt ved Telt, et imponerende Syn, der var et Badeliv,, som man ikke finder Magen til noget Sted — saale- des at forstaa, at uden Kontrol af andre end disse Tusinder selv, kun ledet af deres sunde Instinkt og gode Smag boltrede Mænd og Kvinder af Byens bre­ de Befolkning sig i Hav og Sol. Der var ingen Mis­ lyd, ingen usømmelig Flirt, ingen Gnidning, her hvor Titusinder kastede sig ud i Livsglæden. Mon nogen anden By og noget andet Land kan opvise et Side­ stykke. Sikkert ikke. Den, der oplevede hin Solsøndag, vil aldrig glem­ me dette Syn: det bølgende, brogede Folkeliv, de hvide Telte, de rød-hvide Flag, Fortets friske grønne Skrænter med de idylliske Kanaler, Latteren, de glade Udraab, det uendelig blaa Sund med de hvide Sejlere derude i Horisonten ... og over det hele en næsten tropisk Sol. Ja — hvad skulde man give Prisen — ? Det jub­ lende bevægede Folkeliv paa Sandstranden, eller de stille Kroge i Fortets lønlige Gange, ved de sivklædte Kanaler, og Voldskrænteme, hvor de store Græs- i plæner bag blomstrende Tjørne giver Hvile og Fred, og hvorfra der er saa herlig en Udsigt ud over Byen, Voldgraven og Sundet. I Sandhed — hvis Københav­ nerne ikke skønner paa den Juvel, der her er fæstet i vor Bys Sommerkjole, fortjener de den ikke. Det ideelle og sunde Folke-Sommeretablissement. Man kan jo ikke komme uden om, at København i 1848 og København i 1933 ikke helt er det samme.

I 1848 laa f. Eks. Tivoli uden for Voldene, og Omgi­ velserne var landskabelige, forsaavidt var Pladsen for et folkeligt Forlystelsesetablissement den Gang rigtigt valgt af Carstensen, Tivolis store Grundlæg­ ger. Men Tiderne skifter, og København er bleven en Million-By, der har strakt sine Fangarme langt, langt uden for de Grænser, der den Gang afstak Skellet mellem Byen og Landet. Byens Befolkning skal imidlertid stadig — ja i stigende Grad — have Lejlighed til at slaa sig løs, til at more sig paa en frisk og fornøjelig Maade ved sunde, folkelige Ad­ spredelser. Carstensens store Ide at lade alt dette foregaa i landskabelige Omgivelser blev løst for sin Tid, men den Dag maatte komme og er kommen, da Million-Byens Befolkning maa tage længere ud for at søge frisk Luft og landskabelig Skønhed forbun­ det med folkelige Adspredelser. Kastrupfortet er det ideelle Sommeretablissement for Københavnerne af 1933. Her er Naturskønhed, her er det vidunderlige Sund, her kan man bade, spadsere, her kan man spise sin medbragte Mad uden at føle sig generet, her er skyggefulde Pletter i Træ­ ernes Skygge, her kan man sejle i de fredelige Ka­ naler, her kan man faa de folkelige Forlystelser, som den jævne Befolkning nu en Gang sætter Pris paa, her er billige Restauranter, Boder, hvorfra der sæl­ ges Is, Sodavand og andre Forfriskninger, og her er Danse-Restaurant, hvor Dansen gaar til langt ud paa Midnatstimerne. Der er maaske mindre Flirt end de Steder, hvor Bourgeosiet plejer at komme, men til Gengæld er der en Atmosfære af sund folkelig Livs­ lyst, der synes at skulde blive Kastrupfortets særlige Tiltrækning. Det, der giver Byens nyeste Sommer- Etablissement dets særlige Præg er netop den jævne Arbejders Humør, her er intet opstyltet, usundt, her er Ungdom, der glæder sig ved Livet — og hvad er skønnere end den Ungdom, der ikke blaseret hænger

For Vintersæsonen:

L oka lerne i den tidligere Frimurerloge K L E R K E G A D E 2

anbefales til Foreningsfesler af enhve r A rt.

2 store pragtfulde Sale, moderne Teater-, Revy- & Kabaretscene. Ideelle Omklædningsværelser...

Moderate Priser Fo rlang T ilbud

Telefon Central 4 6 6 8 WILH. SVENDSEN

over Whisky eller Kortspil, men spænstig strækker de unge Lemmer mod Solen i intensiv Livsnydelse. Her vil i de kommende Aar Københavns Arbejder­ befolkning hente Sundhed og Livsmod til de mørke Dage og de trælsomme Arbejdssale. Befolkningens fri og uhindrede Adgang til Sø og Strand. Kastrup Strandbad betyder et nyt og afgjort Prin­ cip, der sejrrigt har brudt igennem. Gennem en Aar- række var Befolkningens fri og uhindrede Adgang til Stranden bleven stadig mere og mere forringet ved den tiltagende Bebyggelse nord paa. „Strand­ vejen" var bleven en fortsat Række af Huse og Vil­ laer, de Par Badeanstalter, der var klemt inde mel­ lem Rigmandsvillaerne var behæftede med Udgifter for de Besøgende og var iøvrigt ganske uegnede til at modtage større Invasion. Om et virkeligt Badeliv kunde der af gode Grunde ikke være Tale. „Helgo- land" viste sig efterhaanden at være en Smittekilde i Stedet for en Sundhedskilde. Til Trods for, at Kø­ benhavn laa ved Havet, var Befolkningen i hvert Fald mod Nord fuldkommen spærret ude fra Adgangen til Sø og Strand. Mod Syd havde Militæret beslaglagt store Arealer, iøvrigt var Amager i gamle Dage et „terra incognita" for den brede Befolkning, og først med den stigende Udvikling mod Syd og de senere Aartiers forbed­ rede Samfærdsmidler begyndte man at faa Øjnene op for, at Byen her havde vidunderlige Betingelser for at indhente og gøre godt igen, hvad der med Hensyn til uhindret Adgang til Sø og Strand var syndet mod Nord. Med Kastrupfortets Overgang fra Militæret til de „civile" Myndigheder, blev der med eet Slag aabnet

de bedste Betingelser for at give den københavnske jævne Befolkning en Strand i Byens umiddelbare Nærhed, hvortil der ikke findes Magen andet Steds. Her skal lægges Eftertrykket paa fri Adgang. At denne Strand ikke ogsaa er blevet overgivet til Grund- spekulanter, saaledes som man tidligere altid ansaa

Indgangen til Fortterrænet langs den sivklædte Kanal.

det for en naturlig Ting, kan vi takke Byens frisin­ dede Styre for. Efter at de nødvendige Forarbejder er gjort og efter at Sandpumperen under store Be­ kostninger har skabt den skønneste Sandstrand i Miles Omkreds, er alle disse Herligheder — baade Strand og Fort — stillet til fri og uhindret Benyt­ telse for enhver, der gør sig den Ulejlighed at spad­ sere eller cykle nogle Minutter op ad Amagerbrogade og Øresundsvej. Det er ikke alene Christianshavns

og Amagers store og stadig voksende Befolkning, der her har faaet Badestrand lige uden for Døren, hele Byen er bleven delagtiggjort i den Kilde til Sundhed og Glæde, som Kastrup Strandbad er og i en uover­ skuelig Aarrække vil vedblive at være. Københavns Kommunalstyres Forstaaelse a f Friluftslivets Betydning. Man kan ikke slutte denne lille Pjece om Kastrup- fort og Kastrup Strandbad uden at gøre Rede forr hvorledes det gik til, at det lykkedes at bevare Stran­ den og Fortet for Københavns Befolkning. I første Række tilkommer Æren herfor Københavns Kom­ mune og nærmere betegnet de to Borgmestre: P. J Pedersen og Hedebol, der begge har vist den største Forstaaelse og Interesse for Sagen. Fortet sorterede efter Militærets Afgivelse i 1922 under Finansministeriet og overgik derefter til Kø­ benhavns Kommune. Ved Samarbejdet mellem de to Afdelinger lykkedes det at naa til det for Byens Befolkning gunstigste Resultat. Fra første- Færd af fastsloges det Princip, at Adgangen til Stranden og Fortet skulde være absolut fri. Man øn­ skede netop, at Byens brede og jævne Befolkning skulde have den letteste og friest mulige Adgang til Bad, Friluftsliv og Hvile. Det kan jo ikke nægtes, at mod Nord er det nærmest Bourgeosiet, der har taget Stranden i Besiddelse, for første Gang er der her, mod Syd, skabt et Folke- Strandbad, og vel at mærke har den brede Befolkning faaet den værdifuldeste Del af Kysten, idet som allerede paapeget Vandet her er friskere end noget andet Sted i Københavns Nær­ hed. Selve Stranden er ved Oppumpning af uhyre Sand­ masser bleven ideel til Solbad. Endvidere er Fortet

ved Magistratens Foranstaltning bleven istandsat til Formaalet, og det Konsortium, der skal sørge for de Besøgendes timelige Fornødenheder har opført for­ skellige Bygninger til Glæde og Gavn for Strand­ badets Gæster. Baade ved Stranden og ved Fortet er der sørget for, at give de Besøgende let Adgang

til at forsyne sig med Forfriskninger. Den og morsomme Restaurant — Fortets Hoved-B rant — der ligger saa idyllisk i Fortets Kærne grønne Træers Skygge, vil have de bedste Betingelser for at faa et fast og taknemmeligt Publikum. Endvi­ dere har Strandbadets Gæster Adgang til at danse, ligesom der ogsaa er enkelte folkelige Forlystelser. Der er Cyklestald til 10.000 Cykler og god Parke­ ringsplads. Formaalet er at skabe et virkeligt folkeligt Bade-

liv. I dette Ønske har alle samlet sig, der har haft med denne store Sags Gennemførelse at gøre. I før­ ste Række som sagt de to Borgmestre, der hver paa sit Omraade har ydet sit Bidrag. Borgmester P. J .’ Pedersen har Æren for at have gennemført den tek­ niske Del saaledes, at Resultatet er bleven et tip-top moderne Strandbad — og begge Borgmestre har vist den Forstaaelse og Offervilje, der var nødvendig, hvis ikke denne Sag, som saa mange andre, skulde være endt i Vrøvlet eller et daarligt Kompromis. Som det nu er, har Københavns Befolkning Sikkerhed for, at dette enestaaende Folke-Strandbad i uoverskuelig Tid vil være unddraget Spekulationen og tilhøre By­ ens store arbejdende Befolkning. For første Gang er Principet om Københavns Strand for Københavnerne ført ud i sin fulde og ubetingede yderste Konsekvens. Det er da heller ikke for meget sagt, at Køben­ havns Befolkning siden Kastrup Fort og Strandbads Aabning, i stedse stigende Grad har benyttet sig af' Lejligheden til at nyde Naturen og Badelivet og med Begejstring har taget Fortet i Besiddelse. Sommeren har hidtil været gunstig, Solen har ydet sin Del for at gøre Successen fuldstændig, og enhver, der har besøgt Stranden og Fortet, maa af fuldt Hjerte have glædet sig over det muntre og friske Folkeliv, der her har udfoldet sig, og som tjener Københavns Be­ folkning til Ære. Alt gaar sømmeligt og ordentligt til, uden at der derfor lægges snærende Baand eller Hindringer for den frie Udfoldelse af Badelivet. Be­ folkningens sunde Sans har selv sat de Grænser, der maa trækkes. Hvor man færdes — enten det er ved den hvide Strand eller paa de grønne Bastioner — vil man have Lejlighed til at konstatere, at den brede københavnske Befolkning har den Badekultur, der skal til for at muliggøre, at Titusinder i god For­ staaelse kan nyde Badelivets Glæder. Det er som om Københavns Befolkning først nu;

fatter, hvad vort blinkende Sund, vort friske salte Vand gemmer af Fryd; Trangen til at aande ud efter Arbejdsdagen, til at tvætte Storbyens tunge Tanker i solbeskinnede Bølger er bleven uimodstaaelig og er maaske den dybeste Aarsag til, at Forterne og

Børnenes muntre Hjørne. Bag Fortets 2den Bastion findes hyggeligt og diskret et lille Forlystelsescentrum, hvor Børn og unge Mennesker kan gynge og køre i Karussel. Stranden ved vor Kyst er erobret af Byens Befolk­ ning. Som et Hovedstadsblad skrev forleden: Tørsten efter Naturen gaar som en Bølge hen over hele Ver­ den. Ingen af vor Tids politiske Bevægelser har en saadan Kraft som denne Bevægelse mod Naturen. Det er næsten en Epidemi. Den sprænger alle Lande­ grænser. Hvad der herhjemme er sket paa dette

Omraade blot i Løbet af et Par Aar er næsten en Revolution......... Ungdommen har det ikke for godt nuomstunder. Den er bleven Nutidens vanskeligste Problem. Den er fuld af Vilje og Arbejdslyst, men vi har ikke haft Arbejde nok at give den. Godt er det da, at vi kan give den den danske Sommer.......... Det er gyldne Ord, der burde indskrives paa Ka- strupfortets Portal, dér, hvor Bahnson for 50 Aar siden sejrsstolt prentede Aarstallet for Fæstningens Tilblivelse. I 1933 er Kastrupfortet bleven den Fæst­ ning, hvorfra vor Ungdom skal erobre Fremtiden.

polyfoto DET NATURL I GE FOTOGRAF I Amagerbrogade 32. Telefon Amager 8030. 4 8 fo r sk e llig e Fotografier for 2 V 2 K r . K u n s tn e ris k e u d fø rte F o r s t ø r r e ls e r til m e g e t b illig e P ris e r, f r a 2 V 2 Kr.

o