KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

Den nuværende Direktion bestaar a f : Overretssagfører H. F. Tetens, R. af Dbg. (fra 1. April 1888), Formand for Direktionen. Fhv. Proprietær L. Lichtenberg, R. af Dbg. (fra 1. April 1890), landbrugskyndig Direktør. Overretssagfører Greve Ed. Reventlow (fra 1. Juli 1900), retskyndig Direktør. Direktørerne lønnedes oprindelig hver med Vs af Medlemmernes ordentlige Bidrag til Reserve- og Ad­ ministrationsfonden, dog ikke over 4000 Kr. aarlig. Ved Statuttillæg af 20. September 1861 forandredes Lønnen til Vi o af nævnte Bidrag , dog ikke over 3200 Kr., hvorhos Formanden yderligere fik 3/4() af Bidraget, dog ikke over 2400 Kr. Ved Statuttillæg af 11. December 1867 tillagdes der Direktørerne foruden den faste Gage en Andel af det Beløb, hvormed Seriernes Reservefonds vare voksede i det paagældende Aar, og ved Statuttillæg af 30. December 1876 blev den faste Gage 3200 Kr. forhøjet til 4000 Kr. Tantiemen, der af Repræsentantskabet skulde fast­ sættes procentvis hvert 3die Aar, steg efterhaanden til ganske betydelige Beløb, saaledes at den faste Gage blev det aldeles underordnede. Ved Statuttillæg af 19. November 1890 bleve alle tidligere Bestemmelser angaaende Direktionens Lønning ophævede og Lønnen fastsat til 10,000 Kr. for hver Direktør, og til Formanden desuden et Tillæg af 2400 Kr. Der har nogle Gange været Forslag fremme om at tillægge Direktører Pension, men det er ikke lykkedes at faa Forslaget gennemført.

Made with