KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

anden Del. Man kan kun beklage, at aldrig mere end denne Del, der behand ler Sverrig, er udkomm et. I Sverrig havde m an meget tidligt Ø je for Betyd­ ningen af at støtte Landbrugets Kredit. A llerede i 1656 stiftedes den Palm struchske B an k , der udlaante i fast E jend om , og det samm e var Tilfæ ldet m ed dens Afløser, den i 1668 stiftede Rigsbank, der til sidst k om ind paa et helt Am ortisationssystem for de af den ydede Laan. Da im idlertid Udlaan af Prioriteter kun var en enkelt Side a f Bankens V irk som hed , og den derfor ikke kunde tilfredsstille T rangen , frem kom Grev Schwerin i 1815 m ed et Forslag om Oprettelse a f Hypotekforen inger efter de preussiske Landskabers M ønster, m en uagtet F o r­ slaget igen frem k om 1 818 , k om der ikke noget ud af det. Derefter blev Spørgsmaalet om Oprettelsen a f en saadan Foren ing atter optaget a f en i 1822 nedsat kon ­ gelig F inan skom ite, hvoraf ogsaa Grev Schwerin var M ed lem , m en det førte kun til langvarige Forhandlinger, m en intet positivt Resultat. I 1829 frem kom saa Rege­ ringen m ed Forslag om , at Staten direkte skulde henytte sin Kredit til at skaffe Landejendom sbesiddere Prioriteter, og en Rigsdagsbeslutning derom blev under 21. Maj 1830 stadfæstet af Kongen , m en der var saa megen Modstand m od denne Ordning, som forøvrigt tidligere var brugt i N o rg e , at den vedtagne Beslutning aldrig k om til at virke i Praksis og senere blev sat ud a f Kraft. Im idlertid tog det private Initiativ Affære, og i 1836 oprettedes en Hypotekforen ing for Skaane, og i de fø l­ gende Aar 7 andre for de forskellige Provinser. T il disse Foren inger blev Ideen taget fra de preussiske Landskaber, —17— 2