KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

m en de vare aldeles private Institutioner, der vare uaf­ hængige a f Statsm agten ; de lavede selv deres Statutter og styrede deres Sager. Deres største Feil v a r , at de foruden at skaffe deres Interessenter Laan tillige vilde skaffe dem en Gevinst, og derfor ind lode sig paa alle mu lige Slags Bankforretn inger, hvad netop de preussiske Land skaber havde forstaaet at ho lde sig fri for, og der­ næst optraadte de konkurrerende overfor h inanden , hvad der skadede deres V irk som h ed m eget; endvidere havde de den sam m e Fejl som de preussiske Foren inger, at de gave uopsigelige Laan , m eden s derim od de a f dem udstedte Kasseobligationer kunde opsiges, og i forskellige Retn inger var der Modsigelser i deres Statutter, f. Eks. vare ifølge Statutterne D irek tionerne personligt ansvarlige fo r , at der ingen Kasseobligationer udstedtes, uden at der var fu ld Dækn ing a f Panteobligationer eller kontant Kassebeho ldn ing, m edens der andetsteds i Statutterne stod, at Sikkerheden ogsaa kunde bestaa i gode rente­ bæ rende Papirer; Reglerne 0111 Interessenternes An svar vare meget uklare og svævende. D ersom Debitor op ­ fyldte sine Forpligtelser, og der »ikke bagefter viste sig Fejl eller Mangier i Laaned okum en tern e«, — som Leigh - Sm ith bemæ rker, en temm elig underlig B estemm else, — var Laanet uopsigeligt, dog maatte Pantet ikke gaa saa-. ledes ned i Væ rdi, at det ikke m e re afgav fyldestgørende Sikkerhed. Laanene udbetaltes kontant, og naar D irek ­ tionen ikke kunde skaffe Penge ved at afsætte Ivasse- obligationer eller optage uden landske L a a n , standsede Ud laansvirk som heden , m en det kunde uheldigvis ogsaa ske, fordi D irek tionen havde disponeret saaledes over