KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

Som E k sem pe l herpaa anfører L e igh -Sm ith , at ifølge den skaanske Foren ings Revisionsberetning fra 1885 havde denne store Foren ing, der havde ca. 62 x/2 M illion udestaaende i Laan , i Aarets L øb maattet overtage et lille Bondested, hvilket kun var hændt een Gang før i de 50 Aar, Foren ingen havde virket. Kaste vi nu et kort T ilbageblik paa den her skildrede Udvikling a f Kreditforeningsinstitutionerne i Udlandet paa den T id , hvor Bevægelsen for Oprettelsen a f Kredit­ foren inger begyndte at rejses her i Landet, se vi, al det S torslaaede, der var frem k om m en i den oprindelige T an k e , saaledes som den tik sit Udtryk i de gam le preussiske Landskaber, egentlig blev anerkendt fra alle Sider, og at m a n derfor paa de forskellige Steder, naar en stærk T rang til Ordn ing af H ypo tek forho ldene kom op, var tilbøjelig til at optage Kreditforeningsideen, m en at m an , hvo r m a n gjorde dette, ikke altid var heldig m ed dens praktiske Udførelse. F lere Lande navn lig efter 1820 vare m ere tilbøjelige til at optage Kredit­ foren ingstanken i dens mod ificerede Skikkelse ved Op ­ rettelsen a f H yp o tekbank e r, og naar m an derfor ikke straks, som vi senere sku lle se, her i Landet fik oprettet Kreditforen inger, og naar Regeringsautoriteterne vare noget lan g somm e til at gaa m ed til Oprettelsen a f disse, behøvede dette ikke netop at ligge i et Ukendskab til Fo rho ldene andetsteds, og navn lig til de oprindelige preussiske Foren inger, som forøvrigt næ rm est vare k om n e os paa Livet ved den i 1811 oprettede og faa A ar efter likviderede sch lesw ig-holsteinske Foren ing, et Ukendskab, der meget forundrede afd. D irek tør Hein , som han ud