KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

den faderlige Regering, og da det vel ikke kan antages, at d enn e , som H ein forudsæ tter, var aldeles ukendt m ed de tyske Foren inger, der dog, ganske vist i en for­ vansket Skikkelse, havde affødt den sch lesw igholsteinske Foren ing og ogsaa ligget til Grund for Forslaget i 1820, m aa det snarere antages, at m an efter de tyske F o r ­ eningers Kalam iteter, der havde foranlediget det berygtede M o ra to rium , var bange for at slaa ind paa den Vej. Først da Opblom stringens T ider begynde r, og da Folket ogsaa i politisk H enseende vaagner, begynder igen Forsøgene for at skaffe Landejendom sbesidderne den fornødne Kapital, og Justitsraad N yegaard indbragte i den V iborgske Stænderforsam ling Forslag til at oprette for Landejendom sbesidderne et lignende Institut som Kreditkassen for Husejerne i K øbenhavn . Forslaget førte ikke til noget positivt Resu ltat, m en saa i Aaret 1839 udgav senere L ek tor ved Universitetet i K øbenhavn A do lph Frederik Bergsøe sit Skrift »Motiveret Udkast til en Kreditforening for danske G rundbesiddere«, og Udgivelsen af denne Bog var det første virkelige Grundlag for hele den senere saa betydn ingsfu lde Kreditforeningsudvikling her i Landet. Under en videnskabelig Rejse, Bergsøe foretog i U d ­ landet, havde han haft Lejlighed til at opho lde sig paa de Steder, hvo r der fandtes Kreditforeninger og gøre sig bekendt m ed deres Indretning og V irk som h ed , og han kunde derfor levere en meget grundig og indgaaende Frem stilling, navn lig a f de tyske Kreditforeninger, lige­ som han havde udarbejdet et Udkast til Statutter for en eventuel Foren ing. At sige, at dette Udkast i den