KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

kunne gaa indtil % Dele af E jend omm en e s Taksations­ værdi, idet dog B ruun fandt, at der, for saa vidt der regnes paa et uden landsk Laan , kan være Betænkelighed ved at udlaane over 1/2 Del a f Taksationsvæ rdien , 3) at Foren ingen for at træde i Kraft m aa sættes i Besiddelse a f M idler til at udbetale Ud laanene til Interessenterne m ed kontante Penge i det m indste for den større Del, og antog m an , at det kontante Beløb maatte være i det m indste 2 M illioner Rd lr., m edens nogle forudsatte, at der maatte tilvejebringes 3 M illioner Rdlr., hvad enten dette sker ved Forstrækn ing a f Statskassen eller ved Laan for Foren ingens Regning, om hvilket sidste Punkt m an vedtog nærmere at forhandle, naar nogle nærmere Oplysninger ere erhvervede, 4) at alle Interessenterne solidarisk indestaa for h inanden pro rata m en uden nogen Begrænsning, 5) at Foren ingens Udiaan blive uop ­ sigelige fra Foren ingens S ide, saalænge Interessenterne opfylde de kontraktmæssige Betingelser, 6) at der for at fremm e Sagen til endelig Realisation foreslaas, at der indgives et Lovforslag til R igsforsam lingen om , at F inan s­ ministeren meddeles Bemyndigelse til at m eddele en vordende Kreditforening de fornødne Koncessioner, og at det i Lovforslaget nærmere betegnes, hvilke Mænd der foreløbigt skulle sætte Sagen i Gang, idet m an for­ mente, at det rigtigste vilde være, at det foreslaas i et privat Møde af R igsdagsmænd, at det overdrages de 6 tilstedeværende Mænd at fremm e Sagen. Under 1. Marts s. A . tilskrev imidlertid Overrets­ assessor Bregendahl sine Kollegaer i Udvalget, at han ved nærmere Overvejelse var komm en ind paa, at m an —35 — 3*