KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

e n in g e n , der stiftedes efter Am tm an d , Baron Brettons Initiativ, var i sit Princip væsentlig afvigende fra de egentlige Kreditforeninger. E t An tal straks ved Stiftelsen tilstedeværende Interessenter skulde optage et sam let Laan af 3 M illioner Rdlr. fra 11. Juni 1859 at regne, og Laanet sku lde være afviklet i Løbet af 4 0 V2 Aar. H oved ­ ulykken var, at den virkelige Foren ing aldeles ikke var stemm ende m ed den projek terede, idet der ikke ved Stiftelsen var tilnærmelsesvis til Stede de Interessenter, der efter P lanen skulde have været, og Taksationerne a f de indtraadte E jen d om m e vare fuldstændig m en ings­ løse. Foren ingen maatte derfor nødvendigvis gaa i Stykker, hvad den ogsaa hurtig gjorde, og der er ingen Grund til i en Skildring a f de danske Kreditforeninger nærmere at dvæle ved denne Skifting, uden for saa vidt den ogsaa bidrog til at forøge den Æ ng ste lse overfor nye Kredit­ foreninger, der, som nævnt, var k omm et frem paa Grund af de vanskelige F o rho ld i Købstadkreditforeningen. Det var de reelle Grunde, der førte til, at m an ved Loven af 19. Februar 1861 standsede Dannelsen af nye Fo r­ eninger i H enh o ld til Loven af 1850. Den ydre mere form elle Aarsag var et Andragende fra den jyd sk e Landkreditforen ing om Indførelse af virkelige Serier, saaledes at hver Serie egentlig skulde være en selvstændig Forening, og det solidariske Ansvar kun gælde de Interessenter, der hørte til samm e Serie, om end der skulde være fælles Bestyrelse og General­ forsam ling for alle Serierne. Da Ministeriet med god Grund m en te , at en saadan Deling af det solidariske Ansvar ikke laa i Loven a f 1850, indbragte Bestyrelses- 47 —