KreditforeningenAfGrundejereDanskeØstifter_1851-1901

Ved Repræsentantmødet den 12. November 1852 aflagde Direktionen den første Beretning til Repræsen­ tantskabet, omfattende Foreningens Virksomhed i Tids­ rummet fra dens Stiftelse til 30. Juni 1852. Der var derefter udbetalt Laan til Beløb 792,700 Rdlr., et efter Forholdene ikke ubetydeligt Beløb, navnlig naar henses til, at Institu­ tionen var ny. Hertil kom jo yderligere, at Foreningens Kasseobligationer ikke fra Begyndelsen kunde sælges til en bestemt Kurs, men at Laantagerne som Regel maatte belaane Obligationerne i Nationalbanken, indtil en til­ fældig Køber fandtes. At Foreningen alligevel straks fra Begyndelsen gik godt fremad, viser den Omstændighed, at Udlaanet i det 2det Regnskabsaar, der gik fra 1. Juli 1852 til 31. Marts 1853, var 1,742,750 Rdlr. Foruden alle de Vanskeligheder og alle de Bryderier, der som Regel følge et nyt Foretagende, fik Foreningen tillige andre Besværligheder at bekæmpe. Der blev saaledes i den sidste Halvdel af Aaret 1852 gennem Artikler i »Berlingske Tidende« fremsat en Række Angreb paa Foreningen og dens Ledelse af en af For­ eningens Stiftere, Kaptajn 41. C. Bangert. Da Direktionen, efter at have imødegaaet nogle af Angrebene, ophørte hermed, indgav Kaptajn Bangert til Indenrigsministeriet et Andragende, der i alt væsentligt indeholdt de samme Paastande, som idelig var gentaget i lians Bladartikler.

Made with