S_HaandbogForForeninger

184

§ 92. „Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilla­ delse at indgaa Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan opløses ved en Regeringsforan­ staltning." Der føjes saa hertil en Bestemmelse om, at Forenin­ ger vel foreløbig kan forbydes, men dette skal gaa gen­ nem et Sagsanlæg og af Domstolene afgøres, om For­ eningen kan opløses, eller dens Øjemed er lovligt eller ej. Dette, at Afgørelsen heraf gik over fra Administra­ tionen til Domstolene, og at man nu frit kunde danne ogsaa politiske og religiøse Foreninger, var egentlig det eneste nye, man opaaede. Under Enevælden hav­ de det staaet Borgerne frit for at forene sig i ethvert lovligt Øjemed. Og den Omstændighed, at Grund­ loven har gentaget det med det lovlige Øjemed, er egentlig en lumsk Tilføjelse, for saasnart fjollede eller vælgerforskrækkede Lovgivere ( naar man har lidt Fantasi, kan man jo forestille sig, at man engang kunde faa det herhjemme) bliver enige om at for­ byde et eller andet, saa er en Forening, der har Over­ trædelse a f Forbudet til Formaal, med det samme en Forening uden „lovligt Øjemed" og kan opløses. Ad den Vej kunde man, om man vilde, komme Danse­ klubberne tillivs, og sæt, at de Ikke-rygende Medlem­ mer af Rigsdagen vedtog en Lov, der forbød Tobaks­ rygning, — ja, saa røg den kære Foreningsfrihed med det samme, saa nyttede det ikke, man vilde danne Cigarryger-Klub. Paa denne Maade har Hasardspille­ klubber kunde lukkes, selv om de maskerede sig som Foreninger, fordi Hasardspil har været forbudt fra gammel T id af. Man er bagefter let tilbøjelig til at tro, at fra en bestemt Dato af blev alting anderledes, end det før havde været. Dette er imidlertid oftest en Fejltagelse. Overgangen var sket gradvis: siden Frederik den 7de kom paa Tronen, var der ikke fra Regeringens Side lagt nogen Dæmper paa dem, der havde Lyst til at indgaa selv en politisk Forening, og man havde holdt Møder og Forsamlinger baade i Kasino og paa Ride­ banen uden derfor at risikere Prygl af Politiet. Jeg vil derfor nærmere antage, at man straks har følt en vis Tomhed, som det tit gaar den, der faar et længe næ­ ret Ønske opfyldt. Ikke sandt: et Barn, der har ønsket sig et dyrt S tykke Legetøj, der har ligget i Vinduet hos Thorngreen, og saa endelig faar det til sin Fød­ selsdag — han synes ikke, det er nær saa dejligt, som det saa ud til, og det ender med, at de Voksne leger med det, mens han bare ser til. Herhjemme var det Politikerne, der var de Voksne og legede med Grund­ loven — Folket var meget mere optaget af Krigen, og hvad dermed fulgte. Og selv de, der havde ført

bane, København — Roskilde, i 1847, dernæst „Ca- sino", endvidere „Tivoli" og Klampenborg Badean­ stalt " og endelig „Hippodromen", der først var Cirkus, men nu er „Folketeatret". Derimod lykkedes det den ikke at faa Tilslutning til en „Forening til at forsyne København med fede Lam". Medens Industriforenin­ gen saaledes virkede upolitisk, blev det modsatte Til­ fæ ldet med den i 1847 stiftede „Haandværkerdannel­ sesforening", hvis Stiftere var en Del unge Haand- værkere, tildels nylig hjemvendte fra Paris, saaledes Skræder Lund, Bøssemager Christensen o. fl. Dens Formaal var officielt „at udbrede almindelig gavnlig Oplysning og Forædling og Dannelse blandt Haand- værkerne", men den fik snart et politisk Anstrøg. Foreningen naaede et Medlemsantal a f ca. 900. Fra den udgik Indbydelser til offentlige politiske Møder i „Hippodromen" i 1848, hvorfor dens Ledere af Mod­ standerne blev kaldt „Hippodromedarerne". 1 Maj 1843 begyndte A fholdsbevægelsen, idet der stiftedes et „Maadeholds-Selskab", hvis Medlemmer nok maatte drikke Vin og Øl, men ikke Brændevin, Rom, Cognac og Genever, og samtidig et „Totalafhol- denheds-Selskab". Ingen af Selskaberne fik videre Betydning og blev efter faa Aars hensygnende Til­ værelse opløste. Alle Foreninger stod under Politiets Opsigt, og der blev passet godt paa, hvad Medlemmerne fik at høre. Da den nysomtalte Total-Afholdsforening Ønskede at lade afholde Foredrag om Afholdssagen rundt i Lan­ det og søgte Kancelliet om Tilladelse hertil, forlangte Ministeriet Oplysning om baade hvilke af Selskabets Medlemmer der skulde tale, og hvad de vilde tale om, inden man vilde tage under Overvejelse, hvor­ vidt Tilladelsen kunde gives. Da „Den borgerlige Læseforening" i 1846 indbød sine Medlemmer til at høre Foredrag af den senere Rigsdagsmand, Skole­ lærer Gleerup, om „Bondebevægelsen, dens Grunde og Betydning", blev Foredraget forbudt af Politiet og en Klage til Kongen over Forbudet hjalp ikke. E t af Studenter padtcenkt „Skandinavisk Sam fund" blev forbudt af Regeringen i 1843, men dette førte til, at en Kreds af ældre, ansete Mænd tog Tanken op og stiftede et „Skandinavisk Samfund" under saadanne Former, at det ikke kunde rammes af Regeringen. VIII. Alt ondt faar tilsidst Ende, det fik Christian den 8des Regeringstid og Enevældens Regimente ogsaa, og med Grundloven af 5. Juni 1849 opnaaede det danske Folk, som de troede, fuldkommen Forenings­ frihed. Grundloven fastslog ved

A L F R E D K J E R U L F & K A I A L L E N S B U R E A U F R E D E R I K S B O R G G A D E 11 T E L E F O N B Y E N 7 5 3 0