S_HaandbogForForeninger

eningslivet er en blot og bar Forfængelighedssag, Midlet til at bore sig frem eller skaffe sig Anseelse, enten man stiler saa højt til Vejrs, at man ad den Vej haaber at komme til at styre Land og Rige, eller man bare er vagtsom og passer paa, at man staar som Formand for sin Soldaterforening i det Aar, den har 25-Aars jubilæum for ad den Vej at opnaa et R id­ derkors, man ellers aldrig har fortjent. E t for indeværende Aarhundrede specielt Fænomen er Foreninger, der bestaar af Foreninger, hvor Med­ lemmerne altsaa er, om jeg saa maa sige, Medlemmer i anden Potens: saa er man naaet fra, hvad man for- staar ved en Forening til, hvad der snarere maa be­ tegnes som en Organisation. Den Indflydelse, hvert enkelt Medlem har paa Foreningens Liv, bliver til en lillebitte Brøkdel, medens Foreningen som saadan virker med Massens Tyngde. Det er vel nok Kulmi­ nationen af Foreningsfrihedens Udøvelse, saa nærmer vi os den Anskuelse, der er udtalt af den franske Fi­ losof Duguét, og som Sovjet-Regeringen har taget op som Grundsætning: „Det isolerede Menneske eksi­ sterer overhovedet ikke. Mennesket er et socialt Væ ­ sen, kun i Sam fundet har det sin Eksistensberettigelse. Mennesket er forpligtet til at spille den for ham for­ udbestemte Rolle i Samfundet, han har ikke Retten til at være fri, men Pligten til at handle socialt." X. Det, der særprægede Foreningslivet i gamle Dage, var, at de enkelte Medlemmer deltog saavel i Arbejde som i Fest, saavel i Virksomhed for det Formaal, For­ eningen havde sat sig, som med at holde Lystigheden igang ved de festlige Lejligheder. Det kunde man gøre, saa længe Foreningerne gennemgaaende ikke var større, end at i hvert Fald de fleste Medlemmer kendte hinanden og hinandens smaa Særheder og Pudsigheder, og saa længe man ikke var mere frem­ mede for hinanden, end at man uden Fare for at kri­ tiseres for skarpt kunde udfolde sine større eller min­ dre selskabelige Talenter. Men dels har Folk i de strenge Tider siden Ver­ denskrigen baade mindre Tid, Raad og Lyst end før til af. anvende Kræfter paa at indstudere, forberede og udøve den Slags morsomme Paafund, som i Da­ tidens Foreninger udgjorde Utiderholdningen, dels er man angst for „at komme i Bladene", især nu, da der er en Pressefotograf tilstede ved enhver større Fest. Og om de store Foreninger og Organisationer gæ l­ der dette endnu mere, hvortil kommer, at man i dem ofte kun har en meget svag T ilknytning til hinanden og slet ikke eller saa at sige ikke kender de andre Medlemmer. En Lejerforening, eller en Forening af Telefonabonnenter, eller en Forening af Ford-Bil-

Ude paa Landet dukkede de tegltækte Forsamlings- og Missionshuse op og ødelagde sammen med Mejeri­ skorstene det smukke Landskab, hvor Straatagene og den hvide Landsbykirke før havde domineret, men vidnede om Udfoldelsen af et nyt Foreningsliv, sam­ tidig med at de pegede hen imod, at en Forening til Fredning af Naturen snart var paa sin Plads. —■ Hertil kom, under Kampen om Parlamentarismen, Brugsforeningerne som et Kampvaaben mod Købstæ­ derne. I 80’erne og 90’erne gjorde Landbruget sin store Indsats i det økonomiske Liv ved at omlægge hele Driftsmaaden gennem Andelsforeningerne, hvor Godsejere og Gaardmænd Side om Side trods poli­ tisk Meningsforskel førte Landbruget gennem en Krise, der truede hele Landets Økonomi. Og Foreningslivet trængte nu gradvis igennem i hele Sam fundet og alle Befolkningslag uden Hensyn til Alder og Køn. Kvinderne kom med i 1872, da „Dansk Kvindesamfund" blev stiftet. Men i den sid­ ste Snes Aar af forrige og de første 25 Aar af inde­ værende Aarhundrede var der snart ikke det fælles Berøringspunkt — hvad enten det nu var, at man havde gaaet i samme Skole eller staaet som Soldat ved samme Bataillon — > snart ikke den fælles Inter­ esse — enten det nu var, at man samlede paa Fri­ mærker, eller at man vilde have Rotter udryddede — , ikke det fælles Formaal — enten det. nu gjaldt om at opføre smaa Kirker eller opføre forbudte Teater­ stykker — uden at der stiftcdes en Forening til Frem­ me af vedkommende Øjemed. Særlig maa fremhæves den voldsomme T ilvækst i Foreningslivet, som Udviklingen af Sportslivet her­ hjemme i Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede førte med sig. Fodbold-, Bryder-, Svømme-, Boxe- og hvad kan man ikke nævne af Idrætsforeninger, myldrede frem, og Cykleklubber og Motorklubber tæller jo nu i Massevis af Medlemmer. Medens Ungdommen tidligere havde moret sig inden­ dørs, blev Friluftsliv nu det samlende, og dette, i Forbindelse med K. F. U. M. og K. F. U. K., der og- saa har samlet Tusinder a f Unge i Foreningsliv om alvorlige Formaal, uden dog at glemme Lystigheden har skabt Danmark en raskere og renere Ungdom, end der maaske nogensinde har været herhjemme. Selv Børnene er nu kommet med i Foreningslivet, baade Drenge og Piger, fra F. D. F.’er og Spejdere lige ned til Ulveungerne. Er det blevet for meget af det gode? Maaske og maaske ikke. Naturligvis har der været og er der dem, der overdriver Foreningslivet og bliver Sportsidioter og Foreningsdriverter, som bruger al deres T id til og gaar helt op i at stifte Foreninger og være Forenings­ medlem. Der er sikkert ogsaa Folk, for hvem For­

A L F R E D K J E R U L F & K A I A L L E N S B U R E A U F R E D E R I K S B O R G G A D E 1 1 T E L E F O N B Y E N 7 5 3 0