Rosenborg

36

DET ANDET ROSENBORG II

A p ril 1616 og afbetalt i August s. A.. Med d e t s to re T a a rn , der skulde ombygges fra Grunden og som ikke er i Forbandt med Langhuset ( 1 ), er det formodentlig trukke t ud t il det følgende Aar, da Fløjen b liver nævnt som endnu ikke opsat (19. A p r il 1617). Endnu i Juni Maaned oliemaler Samuel Clausen „en Del B illeder“ (o: Statuer) „ved det store nye Hus“ , hvormed formentlig sigtes t il Statuerne i Gavlene og paa det store Taarns Hjørner; og den samme Dag, 28. Juni, da dette Arbejde er færdigt, og Slottet dermed stod i sin fineste ydre Puds, gør Christian IV Fortingning med Lorentz von Stenwinckell om , at han skal lave en Brønd foran Slottet. Bertel Lange var stadig Kongens Tilsynsmand, men hans Virksomhed paa „det store nye Hus“ slutter i 1616, i hv il­ ket Aar v i derfor maa antage, at Slottets Murværk var færdigt ( 2 ); de nedre Dele af Taarnet blev taget i Brug alle­ rede i 1616, da Christian IV (30. Marts d. A.) bestiller Tinklæd­ ningen t il B a d s tu e n i Taarnets Stueetage hos Kandestøber Hans Ridder. Ogsaa for Slottet i denne endelige Skikkelse var C h r i­ s t ia n IV vistnok sin egen A rch itek t, idet han netop kun havde denne underordnede — daglønnede — Bygmester Bertel Lange som Konduktør. Der er fremsat den, i og for sig naturlige, Formodning, at Lorentz von Stenwinckell kan have tegnet for Kongen. Men naar v i ser, hvor overlegent Kongen behandler denne „Stenhugger“ i Anledning af Byg- ti) Se S. 4. (2) Det er et stort Savn, at denne Periode af Slottets Historie er saa mangelfuldt oplyst; Arbejdet paa det store Taarn og paa Overetagen er gaaet ind under det al­ mindelige Byggeri i Bertel Lange’s eller Tømrer Rasmus Kolding's Navne; Glarmester- arbejdet udførtes af den (1606) fastansatte Bertel Johansen — Kilder 1, Slutning.

Kilder 25 Kilder 25

R. R. 1617 F.462*

Kilder 12

Kilder 27